Viser opslag med etiketten problemer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten problemer. Vis alle opslag

tirsdag den 15. december 2015

Rød som blod

Rød som blod af Salla Simukka
Udgivet: 30.09.2014
Genre: Thriller
Sider: 263
Forlag: Gyldendal
Antal stjerner: *****
Originalsprog: Finsk
Sprog: Dansk
Handling: I den kolde vinter finder 17-årige Lumikki pludselig en ganske tilfældig dag blodstænkede pengesedler med en værdi af 30.000 euro i skolens mørkekammer. Lumikki bor alene, går alene og foretrækker at være alene, men det ændres i takt med at flere mysterier dukker op i forbindelse med pengene.
Skrivning: Bogen har de mest fabelagtige beskrivelser, som gør, at du slubrer bogen i dag. Man kan forestille sig hvert eneste sted, Lumikki er, og sansebeskrivelserne er virkelig ubeskrivelige. Hver gang handlingen skifter til en anden dag, så er der en helt sort side, der fortæller hvilken dato, fortællingen nu foregår i. 
Mine tanker mens jeg læste bogen: Lumikki kender en masse tricks, der gør hende i stand til at overleve ''prøvelserne,'' hun bliver udsat for. Det er virkelig nice, fordi man lærer noget, mens man læser bogen! Samtidigt vidner det også om hendes mørke barndom. Rød som blod fortælles i tredje person, og det gør man får et bedre overblik, men samtidigt forsøger man at løse mysterierne sammen med Lumikki, hvilket måske er sværere, end man først troede.
Min holdning: Dette er en af de første thrillere, jeg har læst, men det vil bestemt ikke være den sidste, hvis der findes andre som denne! 
Sammenligning: Den er en meget bedre version af Dig og mig ved daggry. I denne gudeskønne bog er hovedpersonen dog den selvstændige og handlekraftige.
Bemærkninger: Lumikki betyder på finsk Snehvide. Derfor synes jeg, det er vildt gennemført, titlerne på bøgerne i trilogien også er fra fortællingen om Snehvide.
Den SKAL læses!

mandag den 7. december 2015

Jernprøven

Jernprøven - Magisterium af Cassandra Clare og Holly Black
Udgivet: 15.11.2014
Genre: Fantasy
Sider: 313
Forlag: Alvilda
Antal stjerner***
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Dansk
Handling: Callum Hunt er ikke en ordinær dreng. Han har muligheden for at blive undervist på et Magisterium, så han kan blive oplært til at have kontrol over magi. Hans far er dog meget imod skolen og dens værdier. Cal gør derfor alt for at dumpe optagelsestesten. Han består dog med virtuositet. Det er begyndelsen på en rejse med venner, magi og onde kræfter.
Skrivning: Jernprøven indeholder en masse fantastiske beskrivelser, der gør bogen legende let at komme igennem. For at være bundærlig føler jeg bogen er til en målgruppe der er væsentligt yngre end mig selv (dog har jeg tænkt mig at fortsætte med at læse serien). Fx er Callum er lidt sarkastisk, men slet ikke nok til at man bør spille på det!
Mine tanker mens jeg læste bogen: Super godt at hovedpersonen ikke er den flotteste eller bedste til alt. Det er meget humoristisk at følge Call igennem hans udvikling. Jeg er også vild med de åndelige elementer, der spiller en stor rolle i Jernprøven.
Min holdning: Denne bog er en ikke en af de bedste, men den kommer rundt om nogle gode emner såsom gruppepres, familieproblemer, savn og død.
Bemærkninger: Jeg er ikke vild med illustrationerne, der er i bogen. Bøger skal ifølge mig helst være foruden nogle former billeder. Det gør nemlig, jeg kan forestille mig præcis den verden, jeg vil have handlingen til at foregå i. 
Det er muligt jeg modsiger mig selv ved at skrive dette, men jeg mener Callum burde være i midten på forsiden, da han er hovedpersonen. 
Den anbefales ikke

onsdag den 2. december 2015

Som stjerner på himlen

Som stjerner på himlen af Jennifer Niven
Udgivet: 27.03.2015
Genre: YA og social realisme
Sider: 396
Forlag: Alvilda
Antal stjerner**
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Dansk
Handling: Violet og Finch mødtes for første gang i skolens klokketårn, fordi de begge overvejede at begå selvmord, men af hver deres grund. Violets søster Eleanor døde i en bilulykke (som Violet også var en del af) året forinden, som gjorde Violet lettere deprimeret. Finch havde humørsvingninger, dårlige forbilleder og fik en form for blackouts, som kunne vare dagevis. På popularitetskalaen var de næsten totale modsætninger. Det forhindrede ikke deres kærlighed i at blomstre så småt, da de sammen fik en grund til at leve. 
Skrivning: Jeg synes ikke, der desideret er noget spændende ved måden, hvorpå bogen er skrevet. Der er dog nogle sjove facts eksempelvis: ''En hundredwattpære er lavet, så den holder i 750 timer.'' 
Mine tanker mens jeg læste bogenDer er nogle sindsygt gode pasager i bogen. Et eksempel er: ''Stjerner på himlen, stjerner på jorden. Det er svært at se, hvor himlen ender, og jorden begynder.''
Min holdning: Jeg havde været i gang med bogen i otte måneder, før jeg havde læst bogen færdig. Det skyldes dog, jeg holdt en kæmpe pause, men bogen var bare ikke så fangende de første 100 sider.
Det er fedt, bogen gør op med tabuet om død og depression på en anderledes måde, efter min mening skulle bogen dog ikke have endt sådan.
Bemærkninger: Eleanor and Violet er en hjemmeside, der omtales i bogen. Det var bloggen, Violet havde med sin søster. Jeg er helt ekstatisk over, at den faktisk er virkelig, dog er der ikke så mange indlæg...
Den anbefales ikke

tirsdag den 1. december 2015

Eleanor og Park

Eleanor og Park af Rainbow Rowell
Udgivet: 04.03.2014
Genre: Social realisme
Sider: 310
Forlag: Gads forlag
Antal stjerner***
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Dansk
Handling: 16-årige Eleanor er lige flyttet til Omaha, Nebraska. Hun er den unikke, rødhårede og buttede nye pige i skolen, som mange ser ned på. I skolebussen sidder hun ved siden af Park. Park er cute, asiatisk og en stor tegneserieelsker. I starten ser duoen skævt til hinanden, men lidt efter lidt begynder de sammen at læse tegneserier og høre musik. Det lyder alt sammen ret idyllisk, men det er desværre kun overfladen, for Eleanor har mange problemer i hjemmet, som blokerer lidt for duoens fremtidige kærlighed.
Skrivning: Historien er skrevet i tredje person ental, men man følger enten Eleanors eller Parks synsvinkel alt efter, hvilket kapitel man læser. Det er en interessant måde at skrive på, men det falder ikke i så god jord hos mig.
Der er mange referencer til Star Wars, X-men, sange og ældre skuespillere, hvoraf jeg ikke kender nogle af delene, så jeg kører lidt død i bogen, når de nævnes (gang på gang).
Både Eleanor og Park nedgør sig selv virkelig meget. Jeg forstår, de har dårligt selvværd, men jeg mener, Rainbow Rowell giver den en tand for meget.
Mine tanker mens jeg læste bogen: Bogen er ret kliche på en original måde. Altså det er nogle meget velkendte emner, men det er bare en ny måde at fortælle historien på. Jeg kan dog godt lide, historien ikke foregår i nutidens USA, men i stedet i 1986 hvor der var nogle lidt andre meninger til ting. 
Min holdning: Historien er bestemt ikke dårlig, men jeg synes bare ikke, den fanger mig så meget, som den burde. Jeg har hørt mange gode kommentarer om Eleanor og Park, og jeg har også ofte fået den anbefalet. Så jeg har muligvis skruet mine forventninger for højt op.
Den anbefales ikke!

tirsdag den 24. november 2015

Mig før dig

Mig før dig af Jojo Moyes
Udgivet: 30.07.2013
Genre: Social realisme
Sider: 438
Forlag: Cicero
Antal stjerner: *****
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Dansk
Handling: Lou Clark er ikke den ordinære 26-årige type. Hun er hjemmeboende, går i vildt farverigt tøj og arbejder samtidigt på caféen The Buttered Bun. Ægte kærlighed er ikke en af beskrivelserne for sportsfreaken og kæresten Patrick. Hun bliver dog fyret og må ud på arbejdsmarkedet, hvilket ikke er en snild sag. I sidste ende kommer Lou dog til at være hjemmehjælper for Will Traynor. Han er som 35-årig lam i det meste af kroppen. Det er en stor omvæltning, når man går fra at have besteget Kilimanjaro. Lous jobbeskrivelse indebærer, hun skal gøre sit bedste for sikre, Will ikke vil begå selvmord.
Skrivning: Historien er spækket med kærlighed (også eksempelvis søskendekærlighed) og sarkasme. Det gør læseoplevelsen så dejlig! Konstant bliver der forklaret, hvad der sker, og hvad Lous holdning er til det. Et eksempel kan være: ''Jeg kunne ikke se hans mund, men han fik smilerynker ved øjnene. Jeg ville gerne have, de skulle blive ved med at være sådan.''
Mine tanker mens jeg læste bogen: Jeg elsker virkelig karakterne i bogen! De er (næsten) alle ekstremt elskværdige på hver deres måde! Man føler en stærk empati for specielt Will, og jeg elsker, når bøger giver mig den oplevelse. Klasseforskel spiller også en rolle, og det giver bogen lidt ekstra. 
Min holdning: Man kommer virkelig til at tænke over livets værdier. Trods jeg ikke har den fjerneste anelse om, hvordan det føltes at være lam, men er jeg, man altid kan gøre sig en vag forestilling. Trods Wills smerter og mangler smiler han stadig (dog ikke så meget). Jeg synes, bogen er så god! 
Bemærkninger: Mig før dig kommer i biografen i 2016. Jojo Moyes deltog faktisk til Bogforum 2014 i Bellacenteret, men jeg fik dsv. ikke en autograf.
Den skal læses!

torsdag den 12. november 2015

Percy Jackson - And the Lightning Thief

Percy Jackson - And the Lightning Thief af Rick Riordan
Udgivet: Juni 2005
Genre: Fantastisk eventyrsroman baseret på den græske mytologi
Sider: 374
Forlag: Puffin Books
Antal stjerner: *****
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Engelsk
Handling: Pludselig er monstre ude efter 12-årige Percy, der ellers troede han levede i en helt normal verden.  Han ankommer til Camp Half Blood, der huser unge, som alle har det til fælles, at de har en gud som forælder. Guden Zeus tror, Percy har stjålet Zeus' lyn, så Percy får til opgave at finde den. På sit eventyr medbringer han vennerne Annabeth og Groover, der henholdsvis er Athenas datter og en satyr. På deres vej møder de bl.a. Medusa, hævngudinderne, Ares og Hades.
Skrivning: Noget af det bedste ved bogen er måden, hvorpå den er skrevet! Alt er detaljeret og spiller godt sammen. Percy fortæller historien til en, som giver én en fornemmelse af, at man er en del af selve historien.
Mine tanker mens jeg læste bogen: Ham Percy er da godt nok en sarkastisk lille gut! Bogen er legende let at komme igennem pga. hans sjove kommentarer og de vilde scener. Han tænker meget over alting og ADHD og ordblindhed som følge.
Min holdning: Denne bog er en af de bedste, jeg nogensinde har læst. Man lærer en masse om græsk mytologi og får et bedre indblik i de forskellige guders roller og væremåde.
Den SKAL læses!

mandag den 9. november 2015

The Maze Runner

The Maze Runner af James Dashner
Udgivet: 06.10.2009
Genre: Dystopisk science fiction
Sider: 371
Forlag: Chicken House
Antal stjerner: ****
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Engelsk
Handling: Thomas befinder sig pludseligt i midten af en labyrint sammen med andre drenge. Ingen ved hvorfor de er der, og hvem de er, men de ved, de vil væk derfra. De vil ud af labyrinten. Hver dag ændres labyrinten lidt, og det er løbernes job at finde en udvej. Thomas bliver løber, men at være en løber er ikke uden tab…
Skrivning: Ofte kan man gætte sig lidt frem til, hvad der vil ske, men alligevel formår forfatteren at komme med en del plot twists, der virkelig fanger én. Slutningen er virkelig fed og leder op til flere bøger! Bogen er skrevet i et meget detaljeret og flydende sprog, der gør den nem at læse.
Mine tanker mens jeg læste bogen: Man følger med i alle Thomas' tanker og refleksioner, som gør, man føler, man kender ham. Der er mange stærke følelser, man kan perspektivere til nutidens liv.
Min holdning: The Maze Runner er vildt god, men jeg savner lidt romantik, der kan pifte bogen op. Bogen føltes nærmest kun som en god prolog, da man først i slutningen begynder at forstå hvilket univers, Thomas er havnet i.
Den anbefales helt klart!

søndag den 8. november 2015

Natulv

Natulv af Cecilie Eken
Udgivet: 20.10.2015
Genre: Historisk thriller
Sider: 111
Forlag: Høst & Søn
Antal stjerner: *
Originalsprog: Dansk
Sprog: Dansk
Handling: Nethe bliver barnepige for lille Harald på en herregård i 1900-tallets Danmark. Rundt omkring i byen sker der besynderlige ting, som man mistænker ulven for at have gjort. Nethe slår sig sammen med Dagfred for at opklare diverse mysterier, som involverer hekse og ulve. 
Skrivning: Der er mange verber i bogen, som gør der sker en masse. Forfatteren skriver godt, men jeg føler, bogen mangler en gnist, der fanger mig.
Da bogen sluttede, var jeg faktisk i tvivl om, hvad der var sket, hvem der havde gjort hvad og hvad motivet var bag det. 
Mine tanker mens jeg læste bogen: Fedt der er nogle, som skriver historisk fiktion, der sker i Danmark! Jeg elsker, man får et indblik i, hvordan det var for tjenestefolkene i datiden.
Min holdning: For at være helt ærlig tror jeg, forfatteren har taget nogle serier og film som fx Downton Abbey, Tudemarie og Red Riding Hood, hvorefter hun har slået dem sammen. Bogen er alt for forvirrende, dog kan jeg godt lide, man selv kan prøve at løse mysterierne sammen med Nethe og Dagfred. 
Den anbefales ikke

mandag den 2. november 2015

Alif

Alif af G. Williow Wilson
Udgivet: 05.03.2013
Genre: Historisk science fiction med fantastiske elementer
Sider: 451
Forlag: Høst & Søn
Antal stjerner: ****
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Dansk
Handling: Hackeren Alif lever i et land, hvor man ikke har lov til at sige sin mening. En dag modtager Alif bogen Alf Yeom af sin elskede nemlig rigmandsdatter Intisar, hvilket er begyndelsen på hans eventyr. På flugt fra staten har Alif sin nabo Dina med sig. Alf Yeom er ikke bare en hvilken som helst bog. Ved hjælp af bogen konstruerer han nye og revolutionerende ting, som Alif ikke helt har kontrol over. På sin rejse møder han ifritter, djinner, dæmoner, en konvetit og en mægtig marid.
Skrivning: Bogen var meget sort/hvid, mht. hvem der var gode og onde, men det var super fedt, der blev sat spørgsmål ved så mange ting i Koranen. 
Der er en besynderlig blanding af det nutidige og ældre i form af mobiltelefoner og gamle hellige skrifter. Det kan godt være lidt forvirrende med det meget teknologiske sprog.
Der er også mange indviklede sætninger, som ødelægger læseoplevelsen lidt.
Mine tanker mens jeg læste bogen: Ind i mellem virker det som om forfatteren kæmpede med at finde på noget spændende, der kunne ske, hvilket ikke falder mig godt ind.
Min holdning: Jeg kunne rigtig godt lide at man fik flere elementer i bogen fx kærlighed, science-fiction, religion og historie. Det bedste ved bogen er, at den får dig til at stille spørgsmål til dine egne holdninger!
Billedet ejes ikke af mig.
Den anbefales.

lørdag den 17. oktober 2015

Blogbitch

Blogbitch af Sara Kadefors
Lånt: i bogklubben Saxo
Genre: YA
Sider: 271
Forlag: Høst & Søn
Antal stjerner: **
Originalsprog: Svensk
Sprog: Dansk
Handling: Den upopulære Lex er gymnasieelev, har en ven ved navn Jonathan og har en far i fængslet. For at skade sin mors kæreste laver hun sig egen blogunder et pseudonymet Maya. Mayas blog er pludselig et kæmpehit blandt alle i hele Sverige. Lex kan igennem Maya blive hørt, og det går hende en smule til hovedet. Hun forsømmer hendes skolegang og alt er ikke altid lutter grønne skove.
Skrivning: Sproget Maya bruger i bloggen er meget poetisk, og hun kommer med noget lidt bizart billedsprog. Der er mange tanker, som handler om at være sig selv, hvilket er et fedt element i bogen, når den nu er sat op omkring internettet.
Mine tanker da jeg læste bogen: Jeg mener, Lex havde for ondt af sig selv og ikke gjorde noget ved det. Hun var godt klar over, det ikke gik så godt i gymnasiet, men valgte ikke at gøre noget ved det. Hun var ligeglad. Det skræmmer mig lidt, for det er jo sådan nogle af nutidens unge er.
Min holdning: Det er ikke selve handlingen, jeg er vild med, men refleksionerne der kommer bagefter. Det er jo outsideren Lex, som skriver hvad modeikonet Maya mener, og Maya er jo populær. Viser det ikke, vi er lidt overfladiske? Internettet er både en god og dårlig ting, da der er en masse falskneri, men der er også fantastiske steder, hvor mennesker kan udtrykke sig på andre måder end normalt. Det fedeste ved bogen er dog, at man ser ligegyldigheden så tydeligt!
Den anbefales ikke.

Hvis du er interesseret i en læseprøve, kan du finde en her: Blogbitch