Viser opslag med etiketten 4 stjerner. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten 4 stjerner. Vis alle opslag

torsdag den 14. januar 2016

Wonder

Wonder af R. J. Palacio
Udgivet: 01.09.2014
Genre: Social realisme
Sider: 359
Forlag: Alvilda
Antal stjerner: ****
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Dansk
Handling: Augie ønsker at være en ganske almindelig 10-årig dreng. Han spiller videospil, spiser is og føler sig i det store hele meget normal - på indersiden. Augie har et deformt ansigt, som er en stor forhindring i hans liv. Han skal for første gang begynde i skole og hopper lige ind i en 5. klasse. Indtil nu har Augie fået hjemmeundervisning, for der er mange betænkeligheder ved at være på en fremmed sted. Vil han blive accepteret?
Skrivning: Bogen er inddelt, så man læser fra forskellige synspunkter. Når man følger Augies point of view (POV) er grammatikken perfekt, mens Justins (Olivias kæreste) POV er meget uformelt og hverdagsagtigt. Det giver faktisk en fed effekt, fordi man så kommer et skridt nærmere personernes tankegang.
Mine tanker mens jeg læste bogen: Det er egentligt vildt, hvor sjældent man tænker over, hvor godt man har det. Augie føler sig såret over, hvor forskrækkede folk bliver, når de ser ham for første gang. Man tænker bare ikke over det. Personligt kigger jeg lige en ekstra gang, når jeg ser folk, som ser anderledes ud end det typiske. For Augies ultra ordinære søster Olivia er det også lidt pinligt for hende at have en deform bror, for det bliver hun også dømt for. 10-års alderen er et vendepunkt, hvor man ikke bare siger, hvad man mener, men også begynder at have mere fordumsfulde holdninger, hvilket tydeligt kommer til udtryk her.
Min holdning: Jeg synes, denne roman er lidt barnligt skrevet, men det giver den faktisk lidt ekstra charme. Man kan ikke undgå at føle med Augie, men samtidigt har man fuld forståelse for hans omgivelser. Bogen starter en konflikt i ens indre, som bøger helst
også skal!
Sammenligning: Denne bog minder mig faktisk en del om Percy Jackson, fordi de skiller sig lidt ud af mængden ved at være unikke, men det bliver bare ikke altid positivt modtaget.
Bemærkninger: Augie har en lærer, som skriver læresætninger, eleverne skal fundere over. Læresætningerne er quotes såsom: ''Det, der er smukt, er godt, og den, der er god, skal snart blive smuk.'' - Sappho
Den anbefales, hvis du ønsker at studse lidt over venskaber og idealer!

torsdag den 31. december 2015

Let It Snow

Let It Snow af Maureen Johnson, John Green og Lauren Myracle
Udgivet: 20.11.2014
Genre: Social realisme og YA
Sider: 363
Forlag: Politikens Forlag
Antal stjerner: ****
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Dansk
Handling: En snestorm sætter gang i denne roman, der ved juletid i starten ser ud til at spolere alting, men gør at en lille amerikansk by blomstrer med kærlighed. Hvem havde gættet at en lang togtur ender med et henrivende kys fra en fremmed, en tur gennem den kolde sne fører til kærlighed mellem gode venner og ægte kærlighed genforenes i Starbucks? Let It Snow er bogen, der samler tre julehistorier, der alle hænger sammen, men alligevel har vidt forskellige handlinger.

Skrivning: Den samlede roman fremhæver virkelig forfatternes forskellige måder at skrive på. Det er pænt nice, da man lægger mere mærke til forskellene og læser dybere. Jeg føler ikke, John Green og Lauren Myracle (som skriver de to sidste dele) formår at fange mig på samme måde som Maureen Johnson. Det kan muligvis være fordi, handlingen allerede var forudbestemt, og at de derfor ikke kunne udfolde sig helt optimalt.
Mine tanker mens jeg læste bogen: Det er da fantastisk, at så mange uheldigheder kan give så mange mennesker glæde! Jeg synes, det er hele essensen af juletiden - gør så mange som muligt glade med de midler, du har! 
Min holdning: Jeg elsker denne bog! Det er ekstremt fedt, man ser de forskellige ting fra flere synsvinkler. Den første historie er efter min mening klart den bedste, og den fortjener fem stjerner, mens de øvrige to historier falder klart i kvalitet!
Bemærkninger: Bogen har været en del af min inventar i et stykke tid, men jeg kunne ikke få mig selv til at læse bogen udenfor december!
Den kan helt klart anbefales, hvis du ønsker at sidde en hyggelig decemberdag med en kop varm kakao og en sød historie!

Jeg håber, I alle har mulighed for at hoppe ind i det nye år med godt selskab og god sikkerhed. Pas endelig på jer selv i aften! Jeg ser personligt selv frem til at fortsætte med at lave blogindlæg i 2016.
- Thereza

fredag den 25. december 2015

Magnus Chase - The Sword of Summer

Magnus Chase - The Sword of Summer af Rick Riordan
Udgivet: 06.10.2015
Genre: Fantastisk eventyrsroman baseret på den nordiske mytologi
Sider: 497
Forlag: Disney Hyperion
Antal stjerner: ****
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Engelsk
Handling: Magnus Chase tror, han er en helt ordinær forældre- og hjemløs, som udelukkende skal fokusere på at fylde sin mave med mad. For to år siden blev hans mor dræbt, og siden da har Magnus boet på gaden i Boston. Morens død var usædvanlig. Hun blev dræbt af ulve. Magnus' far er ukendt, indtil Onkel Randolph opsøger Magnus og indvier ham i hans skæbne: Hans far er en nordisk gud, og Magnus skal derfor hente sin regelmæssige arv: The Sword of Summer.
Skrivning: Titlerne på kapitlerne er så morsomme! Et eksempel er: We Are Falafel-Jacked by an Eagle. Det bedste ved denne bog er dog de nordiske guder! De har nemlig så meget karakter! Jeg lagde selv meget mærke til havguden Ran, som originalt i den nordiske mytologi fanger sømænd på havet og sørger for, at de drukner. I bogen fremstår hun til gengæld som en sindssyg posedame, der samler på alt, hvad der samles kan. Forfatteren overdriver vildt meget med de enkelte guder, og det skaber den bedste stemning, der virkelig fanger én.
Mine tanker mens jeg læste bogen: Magnus minder ufattelig meget om Percy Jackson! Jeg er vild med begge bøger, men jeg synes, karaktererne ligner hinanden alt for meget. Det ødelægger ifølge mig lidt The Sword of Summer, fordi bogen er fortræffelig, hvis man ikke sammenligner den med Percy Jackson.
Min holdning: Jeg elsker Rick Riordans bøger, fordi de bare har alle elementer såsom humor, fantasy og historiske guder. Det er så fedt, man lærer om de forskellige guder ved at læse en fantastisk god bog!
Bemærkninger: Før jeg læste bogen kaldte jeg hovedpersonen Magnus Bane (fra Cassandra Clares serier: The Infernal Devices, The Mortal Instruments og The Bane Chronicles). Det var helt ubevidst og yderst forvirrende for min omgangskreds, men ikke tilfældigt! Rick Riordan skriver på en af de første sider: ''To Cassandra Clare. Thanks for letting me share the excellent name Magnus.'' WOW! To af mine tre yndlingsforfattere har kommunikeret med hinanden, og de er muligvis venner! Magnus betyder på engelsk great, som man på dansk kan oversætte til mægtig.
Den kan helt klart anbefales, hvis interesserer dig for mytologi!

Don't even think about it

Don't even think about it af Sarah Mlynowski
Udgivet: 09.06.2015
Genre: Fantastisk YA
Sider: 336
Forlag: Ember
Antal stjerner: ****
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Engelsk
Handling: Næsten en hel klasse af high school elever får telepatiske evner efter at have fået en vaccine mod forkølelse. Lige pludselig kan de høre folk tanker, og det kan i sandhed være et mareridt. 
Skrivning: Den har et ret humristisk sprog, som er yderst karakteristisk for Sarah Mlynowskis bøger såsom Magi og Meloner (som for øvrigt også er god). 
Mine tanker mens jeg læste bogen: ''Sikke nogle mærkværdige situationer, man kan havne i, når man har telepatiske evner,'' var en af mine mest hyppige tanker, da jeg slugte denne bog. Eleverne, man følger, ser helt andre sider af de folk, de tror, de kender ud og ind. Det får personligt også mig til at tænke en ekstra gang over mine tanker og fundere over, hvordan folk ville reagere, hvis de hørte dem.
Min holdning: Det var fantastisk at få et indblik i, hvordan folk tænker og hvilke hemmeligheder, der ligger lige for næsen af én. Det er fantastisk, vi har tanker, for det er nærmest et helt andet univers, hvor alt kan ske (og hvor en masse bøger har oprindelse)! <3
Bemærkninger: Omslaget er fantastisk! Det er så fint og samtidigt har det en ironisk titel!
Den anbefales

Jeg håber, I alle har haft en fantastisk jul med mange gode stunder og godt selskab!
- Thereza

søndag den 22. november 2015

Red Queen


Red Queen af Victoria Aveyard

Udgivet: 10.02.2015
Genre: Dystopisk science fiction
Sider: 388
Forlag: Orion Books
Antal stjerner: ****
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Engelsk
Handling: Tyven Mare Barrow lever i den usle by the Slits, som er en by for Reds. I modsætningen til Reds er der Silvers. De er til gengæld alle rige, magtfulde og har superkræfter. Mare bliver personligt hyret som tjener for kronprinsen Cal. Det viser sig, at Mare trods sit røde blod også har en superkraft. Hun ender med at bliver forlovet ind i den royale familie, men det er ikke uden konsekvenser...
Skrivning: Aveyard har formået at kombinere fantastiske beskrivelser og tankevækkende seancer. Det er henrivende, at næsten alle karakterne har en modpart, hvilket skaber en virkelig fed kontrast.
Mares tanker, følelser og personlige udvikling spiller en stor rolle, som man får et godt indblik i. 


Mine tanker mens jeg læste bogen: Jeg kan rigtig godt lide, den skubber lidt til samfundsbilledet og klasseforskellene. Der er en stor forskel, der gør man ubevidst tænker lidt mere over tingene i hverdagen.
Min holdning: Bogen er god! Jeg mener dog, den mangler lidt romance. Der er en masse potentiale til kærlighedsdrama, men det bliver ikke bragt så godt frem. 
Efter min mening er bogen uoriginal udover blodfarveforskellen. Det er på sin måde også godt, da det er noget, mange kan lide, men det er bare lidt kedeligt...
Alt i alt er bogen god, men den fanger mig ikke helt 100%, som gør den ''kun'' får fire stjerner.

Bemærkninger: Bogomslaget er så fint og smukt! 

Epic Reads (som er på min Blogroll & booktubers) har lavet en lille video, der beskriver bogen rigtig godt!

Den anbefales


Jeg håber ikke, sneen volder jer problemer!

- Thereza 

mandag den 9. november 2015

The Maze Runner

The Maze Runner af James Dashner
Udgivet: 06.10.2009
Genre: Dystopisk science fiction
Sider: 371
Forlag: Chicken House
Antal stjerner: ****
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Engelsk
Handling: Thomas befinder sig pludseligt i midten af en labyrint sammen med andre drenge. Ingen ved hvorfor de er der, og hvem de er, men de ved, de vil væk derfra. De vil ud af labyrinten. Hver dag ændres labyrinten lidt, og det er løbernes job at finde en udvej. Thomas bliver løber, men at være en løber er ikke uden tab…
Skrivning: Ofte kan man gætte sig lidt frem til, hvad der vil ske, men alligevel formår forfatteren at komme med en del plot twists, der virkelig fanger én. Slutningen er virkelig fed og leder op til flere bøger! Bogen er skrevet i et meget detaljeret og flydende sprog, der gør den nem at læse.
Mine tanker mens jeg læste bogen: Man følger med i alle Thomas' tanker og refleksioner, som gør, man føler, man kender ham. Der er mange stærke følelser, man kan perspektivere til nutidens liv.
Min holdning: The Maze Runner er vildt god, men jeg savner lidt romantik, der kan pifte bogen op. Bogen føltes nærmest kun som en god prolog, da man først i slutningen begynder at forstå hvilket univers, Thomas er havnet i.
Den anbefales helt klart!

mandag den 2. november 2015

Alif

Alif af G. Williow Wilson
Udgivet: 05.03.2013
Genre: Historisk science fiction med fantastiske elementer
Sider: 451
Forlag: Høst & Søn
Antal stjerner: ****
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Dansk
Handling: Hackeren Alif lever i et land, hvor man ikke har lov til at sige sin mening. En dag modtager Alif bogen Alf Yeom af sin elskede nemlig rigmandsdatter Intisar, hvilket er begyndelsen på hans eventyr. På flugt fra staten har Alif sin nabo Dina med sig. Alf Yeom er ikke bare en hvilken som helst bog. Ved hjælp af bogen konstruerer han nye og revolutionerende ting, som Alif ikke helt har kontrol over. På sin rejse møder han ifritter, djinner, dæmoner, en konvetit og en mægtig marid.
Skrivning: Bogen var meget sort/hvid, mht. hvem der var gode og onde, men det var super fedt, der blev sat spørgsmål ved så mange ting i Koranen. 
Der er en besynderlig blanding af det nutidige og ældre i form af mobiltelefoner og gamle hellige skrifter. Det kan godt være lidt forvirrende med det meget teknologiske sprog.
Der er også mange indviklede sætninger, som ødelægger læseoplevelsen lidt.
Mine tanker mens jeg læste bogen: Ind i mellem virker det som om forfatteren kæmpede med at finde på noget spændende, der kunne ske, hvilket ikke falder mig godt ind.
Min holdning: Jeg kunne rigtig godt lide at man fik flere elementer i bogen fx kærlighed, science-fiction, religion og historie. Det bedste ved bogen er, at den får dig til at stille spørgsmål til dine egne holdninger!
Billedet ejes ikke af mig.
Den anbefales.