Viser opslag med etiketten Social realisme. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Social realisme. Vis alle opslag

søndag den 31. januar 2016

Hver dag

Hver dag af David Levithan
Udgivet: 29.08.2013
Genre: Social realisme
Sider: 438
Forlag: Gyldendal
Antal stjerner: *****
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Dansk
Handling: Teenageren A vågner i en ny krop hvert eneste dag. Sådan har det altid været. A kan aldrig være forberedt på hvis krop, han vågner op i. Han kan dermed gå fra at være en pige den ene dag til at være en dreng den følgende dag. A er biologisk set hverken en pige eller en dreng, da han ikke har sin egen krop, men han tænker på sig selv som en dreng. For at holde sig ude af problemer, har A følgende regler: Knyt dig ikke til nogen, gør dig ikke bemærket, bland dig ikke i noget. Regelsættet har været årsagen til, A har kunnet gå ubemærket hen i så mange år. En dag A havner i Justins krop og møder hans henrivende kæreste Rhiannon, da ønsker A ikke at gemme sig længere.
Skrivning: David Levithan har haft fat i det helt store ordforråd i denne bog, som har nogle formidable overvejelser. Et eksempel er: ''Selvoprettelse er ikke umagen værd, hvis man ikke kan leve med det selv, man opretholder.'' Dette citat er én af de smukkeste, jeg har fundet gennem hele denne roman, der har tonsvis af filosofiske tanker. Kapitlerne i bogen bliver adskilt efter dage fx dag 6000, som giver en fed fornemmelse af en udvikling.
Mine tanker mens jeg læste bogen: Personligt har jeg fået et helt andet indblik på biseksuelles tankegang. Når jeg skriver dette, mener jeg ikke, jeg fandt det forkert før, men nu har jeg bare fået en bedre forståelse for seksualiteten. Rhiannon møder A i forskellige kroppe, der både tilhører piger, drenge, tykke som tynde, hvilket virkelig fremhæver menneskers overfladiskhed og fordomme. Ubevidst tror jeg måske også, at jeg ville reageret på samme måde. Disse tanker havde jeg også, da jeg læste Wonder. Jeg elsker at læse disse bøger, da jeg lærer meget om mig selv, imens jeg får en dejlig historie formidlet. Da jeg læste denne bog, begyndte jeg gradvist at tænke mere og mere på kroppen som et hylster og dermed ens personlighed som det mest essentielle.
Min holdning: Jeg var ærligt talt ret skeptisk over for plottet, da jeg vendte de første sider. I løbet af bogen kommer man dog virkelig til at holde af A, og man får simpelthen så ondt af ham. Han kan på en måde ikke tillade sig at bruge kroppene, som han ønsker, da han skal tage hensyn til ''ejerne.'' Samtidigt er der dog ingen, som tager hensyn til ham, og han har ikke samme mulighed for eksempelvis at kysse sine forældre godnat hver aften eller have et fast forhold.
Bemærkninger: November sidste år udkom filmen: The Danish Girl i biograferne, som omhandler (Einar/)Lili, der ikke følte sig tilpas i sin mandekop, hvilket jeg synes, man kan perspektivere til med denne bog.
Denne bog vil jeg klart anbefale, da den omhandler et meget nutidigt emne og samtidigt er så livsbekræftende!

torsdag den 14. januar 2016

Wonder

Wonder af R. J. Palacio
Udgivet: 01.09.2014
Genre: Social realisme
Sider: 359
Forlag: Alvilda
Antal stjerner****
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Dansk
Handling: Augie ønsker at være en ganske almindelig 10-årig dreng. Han spiller videospil, spiser is og føler sig i det store hele meget normal - på indersiden. Augie har et deformt ansigt, som er en stor forhindring i hans liv. Han skal for første gang begynde i skole og hopper lige ind i en 5. klasse. Indtil nu har Augie fået hjemmeundervisning, for der er mange betænkeligheder ved at være på en fremmed sted. Vil han blive accepteret?
Skrivning: Bogen er inddelt, så man læser fra forskellige synspunkter. Når man følger Augies point of view (POV) er grammatikken perfekt, mens Justins (Olivias kæreste) POV er meget uformelt og hverdagsagtigt. Det giver faktisk en fed effekt, fordi man så kommer et skridt nærmere personernes tankegang.
Mine tanker mens jeg læste bogen: Det er egentligt vildt, hvor sjældent man tænker over, hvor godt man har det. Augie føler sig såret over, hvor forskrækkede folk bliver, når de ser ham for første gang. Man tænker bare ikke over det. Personligt kigger jeg lige en ekstra gang, når jeg ser folk, som ser anderledes ud end det typiske. For Augies ultra ordinære søster Olivia er det også lidt pinligt for hende at have en deform bror, for det bliver hun også dømt for. 10-års alderen er et vendepunkt, hvor man ikke bare siger, hvad man mener, men også begynder at have mere fordumsfulde holdninger, hvilket tydeligt kommer til udtryk her.
Min holdning: Jeg synes, denne roman er lidt barnligt skrevet, men det giver den faktisk lidt ekstra charme. Man kan ikke undgå at føle med Augie, men samtidigt har man fuld forståelse for hans omgivelser. Bogen starter en konflikt i ens indre, som bøger helst
også skal!
Sammenligning: Denne bog minder mig faktisk en del om Percy Jackson, fordi de skiller sig lidt ud af mængden ved at være unikke, men det bliver bare ikke altid positivt modtaget.
Bemærkninger: Augie har en lærer, som skriver læresætninger, eleverne skal fundere over. Læresætningerne er quotes såsom: ''Det, der er smukt, er godt, og den, der er god, skal snart blive smuk.'' - Sappho
Den anbefales, hvis du ønsker at studse lidt over venskaber og idealer!

torsdag den 31. december 2015

Let It Snow

Let It Snow af Maureen Johnson, John Green og Lauren Myracle
Udgivet: 20.11.2014
Genre: Social realisme og YA
Sider: 363
Forlag: Politikens Forlag
Antal stjerner: ****
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Dansk
Handling: En snestorm sætter gang i denne roman, der ved juletid i starten ser ud til at spolere alting, men gør at en lille amerikansk by blomstrer med kærlighed. Hvem havde gættet at en lang togtur ender med et henrivende kys fra en fremmed, en tur gennem den kolde sne fører til kærlighed mellem gode venner og ægte kærlighed genforenes i Starbucks? Let It Snow er bogen, der samler tre julehistorier, der alle hænger sammen, men alligevel har vidt forskellige handlinger.

Skrivning: Den samlede roman fremhæver virkelig forfatternes forskellige måder at skrive på. Det er pænt nice, da man lægger mere mærke til forskellene og læser dybere. Jeg føler ikke, John Green og Lauren Myracle (som skriver de to sidste dele) formår at fange mig på samme måde som Maureen Johnson. Det kan muligvis være fordi, handlingen allerede var forudbestemt, og at de derfor ikke kunne udfolde sig helt optimalt.
Mine tanker mens jeg læste bogen: Det er da fantastisk, at så mange uheldigheder kan give så mange mennesker glæde! Jeg synes, det er hele essensen af juletiden - gør så mange som muligt glade med de midler, du har! 
Min holdning: Jeg elsker denne bog! Det er ekstremt fedt, man ser de forskellige ting fra flere synsvinkler. Den første historie er efter min mening klart den bedste, og den fortjener fem stjerner, mens de øvrige to historier falder klart i kvalitet!
Bemærkninger: Bogen har været en del af min inventar i et stykke tid, men jeg kunne ikke få mig selv til at læse bogen udenfor december!
Den kan helt klart anbefales, hvis du ønsker at sidde en hyggelig decemberdag med en kop varm kakao og en sød historie!

Jeg håber, I alle har mulighed for at hoppe ind i det nye år med godt selskab og god sikkerhed. Pas endelig på jer selv i aften! Jeg ser personligt selv frem til at fortsætte med at lave blogindlæg i 2016.
- Thereza

fredag den 25. december 2015

Don't even think about it

Don't even think about it af Sarah Mlynowski
Udgivet: 09.06.2015
Genre: Fantastisk YA
Sider: 336
Forlag: Ember
Antal stjerner****
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Engelsk
Handling: Næsten en hel klasse af high school elever får telepatiske evner efter at have fået en vaccine mod forkølelse. Lige pludselig kan de høre folk tanker, og det kan i sandhed være et mareridt. 
Skrivning: Den har et ret humristisk sprog, som er yderst karakteristisk for Sarah Mlynowskis bøger såsom Magi og Meloner (som for øvrigt også er god). 
Mine tanker mens jeg læste bogen: ''Sikke nogle mærkværdige situationer, man kan havne i, når man har telepatiske evner,'' var en af mine mest hyppige tanker, da jeg slugte denne bog. Eleverne, man følger, ser helt andre sider af de folk, de tror, de kender ud og ind. Det får personligt også mig til at tænke en ekstra gang over mine tanker og fundere over, hvordan folk ville reagere, hvis de hørte dem.
Min holdning: Det var fantastisk at få et indblik i, hvordan folk tænker og hvilke hemmeligheder, der ligger lige for næsen af én. Det er fantastisk, vi har tanker, for det er nærmest et helt andet univers, hvor alt kan ske (og hvor en masse bøger har oprindelse)! <3
Bemærkninger: Omslaget er fantastisk! Det er så fint og samtidigt har det en ironisk titel!
Den anbefales

Jeg håber, I alle har haft en fantastisk jul med mange gode stunder og godt selskab!
- Thereza

lørdag den 12. december 2015

Fangirl

Fangirl af Rainbow Rowell
Udgivet: 01.04.2016
Genre: Social realisme og YA
Sider: 430
Forlag: Gyldendal
Antal stjerner*****
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Engelsk
Handling: College undslipper ikke den læstelystne Cath eller hendes tvillingesøster Wren, og de starter på college langt væk hjemmefra. Søstrene står i stærk kontrast til hinanden. Cath er introvert og skriver fanfiction om Simon og Baz, mens Wren kan lide at feste og har et formidabelt social liv. På college har de forskellige roommates og tvillingeparret glider længere og længere væk fra hinanden. Dette er Caths fortælling om hendes collegeoplevelser.
SkrivningJeg synes karaktererne er mere levende i denne historie af Rainbow Rowell. Jeg ved ikke om det er fordi, jeg bedre kan relatere til Cath i modsætning til Eleanor (ikke for at lyde koldhjertet). Alle karaktererne har så forskellige personligheder, der kommer en mega fed kontrast, der bekræfter dem på en henrivende måde.
Mine tanker mens jeg læste bogen: Det er så fedt, man samtidigt læser om Simon og Baz! De to karakterer er så søde, og de er ligesom flødeskummen på en lækker kop varm kakao - livsnødvendige og det der gør hele oplevelsen bedre. Samtidigt er der mange teenageproblemer, som Cath ikke undgår at få smidt i hovedet, hvilket gør hende endnu mere menneskelig, men ikke mindre fantastisk.
Min holdning: Romanen er en af de bedste bøger, jeg har læst inden for YA. Man følger alle Caths tanker, om hvordan hun ser sine medstuderende i forhold til sig selv, men som dog er ret kritisk. Det fede er dog, jeg personligt på et plan kan se mig selv i Cath. Hendes liv er dog ikke i status quo, og hendes udvikling sker langsomt, men stødt hvilket også er en af de vidunderlige ting i denne roman.
Bemærkninger: Rainbow Rowell har også skrevet Carry On, som er Rainbows egen fanfiction, som dog ikke direkte har noget med Cath at gøre.
Den bør helt klart læses!

Looking for Alaska

Looking for Alaska af John Green
Udgivet: 28.02.2013
Genre: Social realisme og YA
Sider: 271
Forlag: Harper Collins
Antal stjerner**
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Engelsk
Handling: Miles Halter også kaldet Pudge starter på en kostskole, hvorefter hele hans liv ændres. Indtil da har hans liv været betydningsløst, og Pudge har aldrig rigtig passet ind. Han har dog altid fundet tryghed i folks sidste ord som fx François Rabelais'. På skolen møder han Alaska. Hun har en vild personlighed og trods hendes kæreste, kan Pudge ikke lade være med at være betaget af hende. I takt med at Pudge bliver en del af hendes vennegruppe, bliver han spindlet længere og længere ind i  hendes verden.
Skrivning: Kapitlernes titler hedder x dage før/efter fx 9 dage før. Det giver en virkelig fed effekt, fordi man konstant følger med i tiden, og samtidigt fokuserer man virkelig på vendepunktet i bogen. Der lægges stor vægt på Pudges følelser og holdninger, som egentligt er okay, men Pudge er generelt en meget negativ person.
Mine tanker mens jeg læste bogen: ''Gud, hvor er den dog deprimerende!'' Man skal (ifølge mig) ikke planlægge at læse Looking for Alaska på et par dage eller uger. Jeg fik personligt hele tiden læseblokade, da jeg kæmpede for at færdiggøre denne bog.
Min holdning: Jeg ved ikke, om man decideret kan sige, bogen ikke er velskrevet. Jeg mener bare ikke, den er særlig god. Jeg kom måske til at grine en eller to gange igennem hele bogen, og det er ifølge mig bare ikke nok. De allersidste sider i bogen samler alle elementer i bogen super godt, men det gør bare ikke op for bogens mangler.
Sammenligning: Den minder rigtigt meget om Som stjerner på himlen. De mandlige hovedpersoner i begge bøger følger François Rabelais' citering: "I go to seek a Great Perhaps.''
Bemærkninger: Jeg elsker omslaget! Det er så feminint og repræsenterer Alaska godt med de hvide blomster, der forresten først nævnes sent i bogen. For mig giver titlen dog ikke mening, hvilket titler ellers som regel gør, når man læser bøger på originalsproget.
Den anbefales bestemt ikke!

tirsdag den 24. november 2015

Mig før dig

Mig før dig af Jojo Moyes
Udgivet: 30.07.2013
Genre: Social realisme
Sider: 438
Forlag: Cicero
Antal stjerner: *****
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Dansk
Handling: Lou Clark er ikke den ordinære 26-årige type. Hun er hjemmeboende, går i vildt farverigt tøj og arbejder samtidigt på caféen The Buttered Bun. Ægte kærlighed er ikke en af beskrivelserne for sportsfreaken og kæresten Patrick. Hun bliver dog fyret og må ud på arbejdsmarkedet, hvilket ikke er en snild sag. I sidste ende kommer Lou dog til at være hjemmehjælper for Will Traynor. Han er som 35-årig lam i det meste af kroppen. Det er en stor omvæltning, når man går fra at have besteget Kilimanjaro. Lous jobbeskrivelse indebærer, hun skal gøre sit bedste for sikre, Will ikke vil begå selvmord.
Skrivning: Historien er spækket med kærlighed (også eksempelvis søskendekærlighed) og sarkasme. Det gør læseoplevelsen så dejlig! Konstant bliver der forklaret, hvad der sker, og hvad Lous holdning er til det. Et eksempel kan være: ''Jeg kunne ikke se hans mund, men han fik smilerynker ved øjnene. Jeg ville gerne have, de skulle blive ved med at være sådan.''
Mine tanker mens jeg læste bogen: Jeg elsker virkelig karakterne i bogen! De er (næsten) alle ekstremt elskværdige på hver deres måde! Man føler en stærk empati for specielt Will, og jeg elsker, når bøger giver mig den oplevelse. Klasseforskel spiller også en rolle, og det giver bogen lidt ekstra. 
Min holdning: Man kommer virkelig til at tænke over livets værdier. Trods jeg ikke har den fjerneste anelse om, hvordan det føltes at være lam, men er jeg, man altid kan gøre sig en vag forestilling. Trods Wills smerter og mangler smiler han stadig (dog ikke så meget). Jeg synes, bogen er så god! 
Bemærkninger: Mig før dig kommer i biografen i 2016. Jojo Moyes deltog faktisk til Bogforum 2014 i Bellacenteret, men jeg fik dsv. ikke en autograf.
Den skal læses!

onsdag den 18. november 2015

Dig og mig ved daggry

Dig og mig ved daggry af Sanne Munk Jensen og Glenn Ringtved
Udgivet: 22.10. 2013
Genre: YA
Sider: 309
Forlag: Gyldendal
Antal stjerner: ***
Originalsprog: Dansk
Sprog: Dansk
Handling: Den gode pige Louise føler sig tiltrukket af den mystiske irer Liam. De flytter sammen og er baggrundsmæssigt totale modsætninger. Trods dette stempler de dem selv som soulmates. Alt er perfekt, indtil Liam begynder at sælgestoffer. Lidt efter lidt begynder problemerne at stige parret til hovedet, og i sidste ende begår de selvmord. De bliver senere fundet, hvorefter man følger de pårørende igennem Louise.
Skrivning: Første kapitel handler om, parret bliver fundet i Limfjorden. I takt med kapitlerne skifter handlingen fra før/efter de begik selvmord. Det giver en vildt fed effekt med en masse suspence.
Mine tanker da jeg læste bogen: Der er nogle voldsomme ting i bogen, der virker lidt for ekstreme og derfor utroværdige. Jeg tror, forfatterne har gjort det bevidst for at vise, hvordan et ungdommeligt liv kan være, men det fungerer bare ikke helt ifølge mig.
Min holdning: Bogen viser, man ikke skal glemme sig selv for alt i verdenen. Der er en klar advarsel i bogen, som man virkelig tænker over, da man ser, hvor galt det kan gå. Mange følelser er på i spil i bogen, som man sætter meget fokus på, hvilket er en god ting.
Bemærkning: Denne bog læste jeg i forbindelse med skolen. Det er super dejligt, vi (for en gang skyld) læser noget fra nutiden, som også sætter mere fokus på emner, man funderer over i livet som teenager i dag.
Den anbefales ikke.

torsdag den 22. oktober 2015

Vi var løgnere

Vi var løgnere af E. Lockhart
Udgivet: 29.05.2015
Genre: Social realisme
Sider: 282
Forlag: Høst & Søn
Antal stjerner: *****
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Dansk
Handling: Man følger Cadence, som er en del af den magtfulde, perfekte og blonde Sinclair familie i USA. Hver sommer mødes hendes familie på deres private ø. Alt ser godt ud på facaden, men dykker man lidt dybere er familien knap så henrivende. Cadence fætter, kusine og Gat er Løgnerne.
SkrivningForfatteren bruger nogle mærkværdige gentagelser gennem bogen, der gør, man virkelig tænker over tingene. Det giver en super oplevelse.
Mine tanker mens jeg læste bogen:
Det er vildt fedt, man ser hvordan, folk rynker på næsen af folk, der ikke har samme klasse, som dem selv, trods vi lever i det 21. århundrede.
Min holdningJeg synes, bogen er så god! Der kommer en masse moralske og filosofiske ting gennem bogen, der får dig til at stoppe op og sætte spørgsmål til dine egne holdninger. Der kommer et plot twist (no spoilers), som virkelig løfter denne bog til skyerne.
Den anbefales helt klart!

lørdag den 17. oktober 2015

Blogbitch

Blogbitch af Sara Kadefors
Lånt: i bogklubben Saxo
Genre: YA
Sider: 271
Forlag: Høst & Søn
Antal stjerner: **
Originalsprog: Svensk
Sprog: Dansk
Handling: Den upopulære Lex er gymnasieelev, har en ven ved navn Jonathan og har en far i fængslet. For at skade sin mors kæreste laver hun sig egen blogunder et pseudonymet Maya. Mayas blog er pludselig et kæmpehit blandt alle i hele Sverige. Lex kan igennem Maya blive hørt, og det går hende en smule til hovedet. Hun forsømmer hendes skolegang og alt er ikke altid lutter grønne skove.
Skrivning: Sproget Maya bruger i bloggen er meget poetisk, og hun kommer med noget lidt bizart billedsprog. Der er mange tanker, som handler om at være sig selv, hvilket er et fedt element i bogen, når den nu er sat op omkring internettet.
Mine tanker da jeg læste bogen: Jeg mener, Lex havde for ondt af sig selv og ikke gjorde noget ved det. Hun var godt klar over, det ikke gik så godt i gymnasiet, men valgte ikke at gøre noget ved det. Hun var ligeglad. Det skræmmer mig lidt, for det er jo sådan nogle af nutidens unge er.
Min holdning: Det er ikke selve handlingen, jeg er vild med, men refleksionerne der kommer bagefter. Det er jo outsideren Lex, som skriver hvad modeikonet Maya mener, og Maya er jo populær. Viser det ikke, vi er lidt overfladiske? Internettet er både en god og dårlig ting, da der er en masse falskneri, men der er også fantastiske steder, hvor mennesker kan udtrykke sig på andre måder end normalt. Det fedeste ved bogen er dog, at man ser ligegyldigheden så tydeligt!
Den anbefales ikke.

Hvis du er interesseret i en læseprøve, kan du finde en her: Blogbitch

fredag den 16. oktober 2015

Kærlighed for fanden!


Kærlighed for fanden! af Katie Cotugno
Købt: Bog & Idé til 100 kr. (tilbud)
Genre: Sonar
Sider: 353
Forlag: Carlsen
Antal stjerner: **
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Dansk
Handling: Serena er 16 år og bliver gravid med sin kæreste og familieven Sawyer, der flygter fra den klaustrofobiske by, før han hører nyheden. Som den modne pige hun er, vælger hun at beholde barnet. Det er bare ikke nemt, når hun lever i en katolsk familie med farer som død og sygdom lurende bag diverse hjørner. Det gør det dog ikke just bedre, når Sawyer kommer tilbage, hvor Serena har en baby om hoften og en ny kæreste ved hånden.
Skrivning: Handlingen skifter for hvert kapitel med før og efter hun fandt ud af, hun var gravid. Det giver en vildt fed form for suspence. Katie får virkelig alle detaljer med, så man føler man ser selve handlingen!
Mine tanker imens jeg læste bogen: Jeg blev helt ærligt lidt sur på hovedpersonen ind i mellem fordi, hun efter min mening traf nogle vildt dumme valg.
Min holdning: Jeg er ikke specielt vild med bogen. Idéen er fed dog ret uoriginal. Omslaget er flot. Skrivningen er god. Ifølge mig er bogen bare ikke interessant. Der er noget uløst trekantsdrama, der bliver hængende efter bogen er slut, og det holder bare ikke. Hovedpersonen har virkelig ondt af sig selv, og hun træffer samtidigt de værste valg. Til sidst måtte jeg simpelthen tvinge mig selv til at sidde ned og læse den.
Den anbefales ikke.