Viser opslag med etiketten 2 stjerner. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten 2 stjerner. Vis alle opslag

lørdag den 5. marts 2016

Twilight the Graphic Novel

Twilight the Graphic Novel af Stephenie Meyer og Young Kim
Udgivet: 24.01.2012
Genre: Fantasy
Sider: 224
Forlag: Yen Pr
Antal stjerner: **
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Dansk
Handling: Isabella Swan flytter til byen Forks for at bo hjemme hos hendes far. Byen er kedelig grå og kold, men på den lokale skole møder hun Edward, som hun øjeblikkeligt finder fængslende. Trods Edwards fortæller hende, hun er i fare, da han er en vampyr, så vælger hun alligevel at sætte sin lid til ham. De forelsker sig hovedkulds i hinanden. Farene lurer dog rundt om hjørnet, og det er starten på denne fantastiske serie Twilight.  
Skrivning: Karaktererne er ikke så veldetaljerede, som de burde være. En stor del af teksten fra den originale bog mangler, så det er kun de mest centrale handlinger, der er bragt til live i denne bog. Historien ville ikke give så meget mening for mig, hvis jeg ikke havde læst den originale bog først.
Tegningerne: Tegneren har illustreret sin egen fortolkning af personernes udseende, hvilket også pådutter læseren en ny måde at tænke på. Størstedelen af bogen er i sort/hvid, men ind imellem kommer der nogle enkelte farver såsom rød på blodpletter. Det skaber en god kontrast, jeg personligt er vild med. Dialogen er ikke overvældende, og man får også centrale dele af Bellas tanker at se. Det giver historien lidt dybde, som jeg føler, der er meget mangelfuld i denne version. Bogen og forholdene mellem personerne i bogen virker overfladisk, fordi denne bog er så forenklet.
Mine tanker mens jeg læste bogen: Forholdet mellem Isabella og Jakob kunne markeres yderligere, og samtidigt kunne rivaliseringen og traktaten mellem ulvene og vampyrene forklares bedre. 
Min holdning:Man får ikke alle de bedste detaljer med, og jeg føler der en gang i mellem bliver sprunget meget i scenerne. Det giver én en følelse af magtesløshed, for dette kan være en meget smuk fortælling.
Bemærkninger: Dette er en del af en tegneserie også kendt som en grafisk novelle, der tager handlingen i de originale Twilight-bøger.
Forfatteren Stephenie Meyer har for nyligt skrevet Liv og død, som er en genfortælling af den originale Twilight-historie, men dog med omvendte kønsroller. Bogen er skrevet i anledningen af Twilights 10-års jubilæum, men også for at modbevise at Bella er underdanig pga. hendes køn.
Den originale bog skal læses først, hvis denne grafiske novelle skal nydes!

onsdag den 2. december 2015

Som stjerner på himlen

Som stjerner på himlen af Jennifer Niven
Udgivet: 27.03.2015
Genre: YA og social realisme
Sider: 396
Forlag: Alvilda
Antal stjerner: **
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Dansk
Handling: Violet og Finch mødtes for første gang i skolens klokketårn, fordi de begge overvejede at begå selvmord, men af hver deres grund. Violets søster Eleanor døde i en bilulykke (som Violet også var en del af) året forinden, som gjorde Violet lettere deprimeret. Finch havde humørsvingninger, dårlige forbilleder og fik en form for blackouts, som kunne vare dagevis. På popularitetskalaen var de næsten totale modsætninger. Det forhindrede ikke deres kærlighed i at blomstre så småt, da de sammen fik en grund til at leve. 
Skrivning: Jeg synes ikke, der desideret er noget spændende ved måden, hvorpå bogen er skrevet. Der er dog nogle sjove facts eksempelvis: ''En hundredwattpære er lavet, så den holder i 750 timer.'' 
Mine tanker mens jeg læste bogen: Der er nogle sindsygt gode pasager i bogen. Et eksempel er: ''Stjerner på himlen, stjerner på jorden. Det er svært at se, hvor himlen ender, og jorden begynder.''
Min holdning: Jeg havde været i gang med bogen i otte måneder, før jeg havde læst bogen færdig. Det skyldes dog, jeg holdt en kæmpe pause, men bogen var bare ikke så fangende de første 100 sider.
Det er fedt, bogen gør op med tabuet om død og depression på en anderledes måde, efter min mening skulle bogen dog ikke have endt sådan.
Bemærkninger: Eleanor and Violet er en hjemmeside, der omtales i bogen. Det var bloggen, Violet havde med sin søster. Jeg er helt ekstatisk over, at den faktisk er virkelig, dog er der ikke så mange indlæg...
Den anbefales ikke

lørdag den 28. november 2015

Kvinden i buret


Kvinden i buret - Afdeling Q af Jussi Adler-Olsen
Udgivet: 30.09.2013
Genre: Krimithriller
Sider: 378
Forlag: Politiken
Antal stjerner: **
Originalsprog: Dansk
Sprog: Dansk
Handling: Politikeren Merete Lynggaard forsvinder pludselig en tilfældig dag. Hendes talebesværede og handicappede bror er mistænkt i sagen, men sagen lukkes uden resultat. 
Da vicekriminalkommissær Carl Mørck med sin assistent Assad i den nye Afdeling Q kommer der straks nye spor frem til overfladen. Merete er nemlig ikke død. Hun er Kvinden i buret.
Skrivning: Bogen er ikke egnet til at læse lige før sengetid. Jeg blev direkte utilpas af bogen, hvilket ikke nødvendigvis er en dårlig ting, da det betyder, bogen har et levende sprog. Beskrivelserne i bogen er fantastiske!

Mine tanker mens jeg læste bogen: Jeg spurgte ofte mig selv: ''Hvem var det nu lige det var?'' Bipersonerne var så svære at holde styr på. Jeg havde det muligvis på den måde, fordi jeg ikke er vant til genren.
Min holdning: Bogen er ikke dårlig. Den interesserer mig bare ikke. Hver gang Carl Mørck var fortælleren, så talte jeg siderne indtil, Merete igen kom på banen. Jeg synes, bogen var for langtrukken, og at den hovedskyldige var for forudsigelig.
Bemærkninger: 
Filmen er dog vidunderlig realistisk! Man sidder på kanten af sofaen i ren og skær spænding gennem det meste af filmen. 
Billedet til venstre er signeringen fra Jussi, han skrev til mig i bogen til Bogforum 2014.
Den anbefales ikke

lørdag den 17. oktober 2015

Blogbitch

Blogbitch af Sara Kadefors
Lånt: i bogklubben Saxo
Genre: YA
Sider: 271
Forlag: Høst & Søn
Antal stjerner: **
Originalsprog: Svensk
Sprog: Dansk
Handling: Den upopulære Lex er gymnasieelev, har en ven ved navn Jonathan og har en far i fængslet. For at skade sin mors kæreste laver hun sig egen blogunder et pseudonymet Maya. Mayas blog er pludselig et kæmpehit blandt alle i hele Sverige. Lex kan igennem Maya blive hørt, og det går hende en smule til hovedet. Hun forsømmer hendes skolegang og alt er ikke altid lutter grønne skove.
Skrivning: Sproget Maya bruger i bloggen er meget poetisk, og hun kommer med noget lidt bizart billedsprog. Der er mange tanker, som handler om at være sig selv, hvilket er et fedt element i bogen, når den nu er sat op omkring internettet.
Mine tanker da jeg læste bogen: Jeg mener, Lex havde for ondt af sig selv og ikke gjorde noget ved det. Hun var godt klar over, det ikke gik så godt i gymnasiet, men valgte ikke at gøre noget ved det. Hun var ligeglad. Det skræmmer mig lidt, for det er jo sådan nogle af nutidens unge er.
Min holdning: Det er ikke selve handlingen, jeg er vild med, men refleksionerne der kommer bagefter. Det er jo outsideren Lex, som skriver hvad modeikonet Maya mener, og Maya er jo populær. Viser det ikke, vi er lidt overfladiske? Internettet er både en god og dårlig ting, da der er en masse falskneri, men der er også fantastiske steder, hvor mennesker kan udtrykke sig på andre måder end normalt. Det fedeste ved bogen er dog, at man ser ligegyldigheden så tydeligt!
Den anbefales ikke.

Hvis du er interesseret i en læseprøve, kan du finde en her: Blogbitch

fredag den 16. oktober 2015

Kærlighed for fanden!


Kærlighed for fanden! af Katie Cotugno
Købt: Bog & Idé til 100 kr. (tilbud)
Genre: Sonar
Sider: 353
Forlag: Carlsen
Antal stjerner: **
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Dansk
Handling: Serena er 16 år og bliver gravid med sin kæreste og familieven Sawyer, der flygter fra den klaustrofobiske by, før han hører nyheden. Som den modne pige hun er, vælger hun at beholde barnet. Det er bare ikke nemt, når hun lever i en katolsk familie med farer som død og sygdom lurende bag diverse hjørner. Det gør det dog ikke just bedre, når Sawyer kommer tilbage, hvor Serena har en baby om hoften og en ny kæreste ved hånden.
Skrivning: Handlingen skifter for hvert kapitel med før og efter hun fandt ud af, hun var gravid. Det giver en vildt fed form for suspence. Katie får virkelig alle detaljer med, så man føler man ser selve handlingen!
Mine tanker imens jeg læste bogen: Jeg blev helt ærligt lidt sur på hovedpersonen ind i mellem fordi, hun efter min mening traf nogle vildt dumme valg.
Min holdning: Jeg er ikke specielt vild med bogen. Idéen er fed dog ret uoriginal. Omslaget er flot. Skrivningen er god. Ifølge mig er bogen bare ikke interessant. Der er noget uløst trekantsdrama, der bliver hængende efter bogen er slut, og det holder bare ikke. Hovedpersonen har virkelig ondt af sig selv, og hun træffer samtidigt de værste valg. Til sidst måtte jeg simpelthen tvinge mig selv til at sidde ned og læse den.
Den anbefales ikke.