mandag den 7. december 2015

Jernprøven

Jernprøven - Magisterium af Cassandra Clare og Holly Black
Udgivet: 15.11.2014
Genre: Fantasy
Sider: 313
Forlag: Alvilda
Antal stjerner***
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Dansk
Handling: Callum Hunt er ikke en ordinær dreng. Han har muligheden for at blive undervist på et Magisterium, så han kan blive oplært til at have kontrol over magi. Hans far er dog meget imod skolen og dens værdier. Cal gør derfor alt for at dumpe optagelsestesten. Han består dog med virtuositet. Det er begyndelsen på en rejse med venner, magi og onde kræfter.
Skrivning: Jernprøven indeholder en masse fantastiske beskrivelser, der gør bogen legende let at komme igennem. For at være bundærlig føler jeg bogen er til en målgruppe der er væsentligt yngre end mig selv (dog har jeg tænkt mig at fortsætte med at læse serien). Fx er Callum er lidt sarkastisk, men slet ikke nok til at man bør spille på det!
Mine tanker mens jeg læste bogen: Super godt at hovedpersonen ikke er den flotteste eller bedste til alt. Det er meget humoristisk at følge Call igennem hans udvikling. Jeg er også vild med de åndelige elementer, der spiller en stor rolle i Jernprøven.
Min holdning: Denne bog er en ikke en af de bedste, men den kommer rundt om nogle gode emner såsom gruppepres, familieproblemer, savn og død.
Bemærkninger: Jeg er ikke vild med illustrationerne, der er i bogen. Bøger skal ifølge mig helst være foruden nogle former billeder. Det gør nemlig, jeg kan forestille mig præcis den verden, jeg vil have handlingen til at foregå i. 
Det er muligt jeg modsiger mig selv ved at skrive dette, men jeg mener Callum burde være i midten på forsiden, da han er hovedpersonen. 
Den anbefales ikke

1 kommentar:

  1. Jeg er helt enig i, at denne bog ikke er den bedste i genren. Men omvendt kan jeg kun anbefale, at man kaster sig ud i den. På trods af en forholdsvis tynd handling uden de store højdepunkter, kommer den ind under huden.
    Men en ting er helt sikkert....det er nødvendigt at læse den første bog inden man går til nr. 2. Og netop bog nr. 2 er fabelagtig. Den er spændende og overraskende fra start til slut.
    En bog-serie, som jeg kun kan anbefale.

    SvarSlet