Viser opslag med etiketten magi. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten magi. Vis alle opslag

fredag den 25. december 2015

Magnus Chase - The Sword of Summer

Magnus Chase - The Sword of Summer af Rick Riordan
Udgivet: 06.10.2015
Genre: Fantastisk eventyrsroman baseret på den nordiske mytologi
Sider: 497
Forlag: Disney Hyperion
Antal stjerner: ****
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Engelsk
Handling: Magnus Chase tror, han er en helt ordinær forældre- og hjemløs, som udelukkende skal fokusere på at fylde sin mave med mad. For to år siden blev hans mor dræbt, og siden da har Magnus boet på gaden i Boston. Morens død var usædvanlig. Hun blev dræbt af ulve. Magnus' far er ukendt, indtil Onkel Randolph opsøger Magnus og indvier ham i hans skæbne: Hans far er en nordisk gud, og Magnus skal derfor hente sin regelmæssige arv: The Sword of Summer.
Skrivning: Titlerne på kapitlerne er så morsomme! Et eksempel er: We Are Falafel-Jacked by an Eagle. Det bedste ved denne bog er dog de nordiske guder! De har nemlig så meget karakter! Jeg lagde selv meget mærke til havguden Ran, som originalt i den nordiske mytologi fanger sømænd på havet og sørger for, at de drukner. I bogen fremstår hun til gengæld som en sindssyg posedame, der samler på alt, hvad der samles kan. Forfatteren overdriver vildt meget med de enkelte guder, og det skaber den bedste stemning, der virkelig fanger én.
Mine tanker mens jeg læste bogen: Magnus minder ufattelig meget om Percy Jackson! Jeg er vild med begge bøger, men jeg synes, karaktererne ligner hinanden alt for meget. Det ødelægger ifølge mig lidt The Sword of Summer, fordi bogen er fortræffelig, hvis man ikke sammenligner den med Percy Jackson.
Min holdning: Jeg elsker Rick Riordans bøger, fordi de bare har alle elementer såsom humor, fantasy og historiske guder. Det er så fedt, man lærer om de forskellige guder ved at læse en fantastisk god bog!
Bemærkninger: Før jeg læste bogen kaldte jeg hovedpersonen Magnus Bane (fra Cassandra Clares serier: The Infernal Devices, The Mortal Instruments og The Bane Chronicles). Det var helt ubevidst og yderst forvirrende for min omgangskreds, men ikke tilfældigt! Rick Riordan skriver på en af de første sider: ''To Cassandra Clare. Thanks for letting me share the excellent name Magnus.'' WOW! To af mine tre yndlingsforfattere har kommunikeret med hinanden, og de er muligvis venner! Magnus betyder på engelsk great, som man på dansk kan oversætte til mægtig.
Den kan helt klart anbefales, hvis interesserer dig for mytologi!

Don't even think about it

Don't even think about it af Sarah Mlynowski
Udgivet: 09.06.2015
Genre: Fantastisk YA
Sider: 336
Forlag: Ember
Antal stjerner****
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Engelsk
Handling: Næsten en hel klasse af high school elever får telepatiske evner efter at have fået en vaccine mod forkølelse. Lige pludselig kan de høre folk tanker, og det kan i sandhed være et mareridt. 
Skrivning: Den har et ret humristisk sprog, som er yderst karakteristisk for Sarah Mlynowskis bøger såsom Magi og Meloner (som for øvrigt også er god). 
Mine tanker mens jeg læste bogen: ''Sikke nogle mærkværdige situationer, man kan havne i, når man har telepatiske evner,'' var en af mine mest hyppige tanker, da jeg slugte denne bog. Eleverne, man følger, ser helt andre sider af de folk, de tror, de kender ud og ind. Det får personligt også mig til at tænke en ekstra gang over mine tanker og fundere over, hvordan folk ville reagere, hvis de hørte dem.
Min holdning: Det var fantastisk at få et indblik i, hvordan folk tænker og hvilke hemmeligheder, der ligger lige for næsen af én. Det er fantastisk, vi har tanker, for det er nærmest et helt andet univers, hvor alt kan ske (og hvor en masse bøger har oprindelse)! <3
Bemærkninger: Omslaget er fantastisk! Det er så fint og samtidigt har det en ironisk titel!
Den anbefales

Jeg håber, I alle har haft en fantastisk jul med mange gode stunder og godt selskab!
- Thereza

mandag den 14. december 2015

Soulfinders - Sky

Soulfinders - Sky af Joss Stirling
Udgivet: 14.09.2012
Genre: Fantasy
Sider: 328
Forlag: Høst & Søn
Antal stjerner***
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Dansk
Handling: Englænderen Sky Bright flytter med sine adoptivforældre til USA. Siden hun var helt lille har hun kunnet se folks aura, dog prøver hun ihærdigt at undertrykke det. På hendes nye skole går Zed Benedict. Han er hendes soulmate, og de er begge savanter, men kun Zed er klar over det. Sky har dog en meget mørk fortid, der får betydning for dem i deres kommende dramatiske fremtid. 
Skrivning: Der er virkelig meget dialog i bogen, som gør der sker en masse, og man møder en masse interessante karakterer. Jeg ville dog ønske, Sky kunne være mere reflekterende, og at der ikke ville være så meget kommunikation. Nogle dybere beskrivelser ville også pryde bogen.
Mine tanker mens jeg læste bogen: Jeg er vild med, Sky har nogle problemer i fortiden, der påvirker hendes valg og holdninger, hvilket man tydeligt bemærker. Zed er bare den ideelle badboy! Han er passende mystisk, sød og loyal til at være et godt match til Sky.
Min holdning: Bogen er bestemt ikke dårlig. Bogen er spændende og havde et interessant plot, men den fanger mig bare ikke 100%. Nogle af hændelserne er lidt for ekstreme. Det virkede som om Joss Stirling konstant tog det vildeste mulige udfald og gjorde det til denne bog. Hele bogen virker meget ''flad,'' men historien er uden tvivl rigtig sød!
Bemærkninger: Historien minder utroligt meget om Evermore. Der er soulmates,badboys, paranomaltiet og særlige evner.
Jeg synes, omslaget er unikt med de mange små finurlige blade, som omkranser titlen virkelig flot.
Den hverken anbefales eller ikke anbefales

Jeg kunne ikke undlade at dekorere billedet med et par julestjerner!
Forhåbentlig har I alle en god december!
- Thereza

mandag den 7. december 2015

Jernprøven

Jernprøven - Magisterium af Cassandra Clare og Holly Black
Udgivet: 15.11.2014
Genre: Fantasy
Sider: 313
Forlag: Alvilda
Antal stjerner***
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Dansk
Handling: Callum Hunt er ikke en ordinær dreng. Han har muligheden for at blive undervist på et Magisterium, så han kan blive oplært til at have kontrol over magi. Hans far er dog meget imod skolen og dens værdier. Cal gør derfor alt for at dumpe optagelsestesten. Han består dog med virtuositet. Det er begyndelsen på en rejse med venner, magi og onde kræfter.
Skrivning: Jernprøven indeholder en masse fantastiske beskrivelser, der gør bogen legende let at komme igennem. For at være bundærlig føler jeg bogen er til en målgruppe der er væsentligt yngre end mig selv (dog har jeg tænkt mig at fortsætte med at læse serien). Fx er Callum er lidt sarkastisk, men slet ikke nok til at man bør spille på det!
Mine tanker mens jeg læste bogen: Super godt at hovedpersonen ikke er den flotteste eller bedste til alt. Det er meget humoristisk at følge Call igennem hans udvikling. Jeg er også vild med de åndelige elementer, der spiller en stor rolle i Jernprøven.
Min holdning: Denne bog er en ikke en af de bedste, men den kommer rundt om nogle gode emner såsom gruppepres, familieproblemer, savn og død.
Bemærkninger: Jeg er ikke vild med illustrationerne, der er i bogen. Bøger skal ifølge mig helst være foruden nogle former billeder. Det gør nemlig, jeg kan forestille mig præcis den verden, jeg vil have handlingen til at foregå i. 
Det er muligt jeg modsiger mig selv ved at skrive dette, men jeg mener Callum burde være i midten på forsiden, da han er hovedpersonen. 
Den anbefales ikke