torsdag den 31. december 2015

Let It Snow

Let It Snow af Maureen Johnson, John Green og Lauren Myracle
Udgivet: 20.11.2014
Genre: Social realisme og YA
Sider: 363
Forlag: Politikens Forlag
Antal stjerner: ****
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Dansk
Handling: En snestorm sætter gang i denne roman, der ved juletid i starten ser ud til at spolere alting, men gør at en lille amerikansk by blomstrer med kærlighed. Hvem havde gættet at en lang togtur ender med et henrivende kys fra en fremmed, en tur gennem den kolde sne fører til kærlighed mellem gode venner og ægte kærlighed genforenes i Starbucks? Let It Snow er bogen, der samler tre julehistorier, der alle hænger sammen, men alligevel har vidt forskellige handlinger.

Skrivning: Den samlede roman fremhæver virkelig forfatternes forskellige måder at skrive på. Det er pænt nice, da man lægger mere mærke til forskellene og læser dybere. Jeg føler ikke, John Green og Lauren Myracle (som skriver de to sidste dele) formår at fange mig på samme måde som Maureen Johnson. Det kan muligvis være fordi, handlingen allerede var forudbestemt, og at de derfor ikke kunne udfolde sig helt optimalt.
Mine tanker mens jeg læste bogen: Det er da fantastisk, at så mange uheldigheder kan give så mange mennesker glæde! Jeg synes, det er hele essensen af juletiden - gør så mange som muligt glade med de midler, du har! 
Min holdning: Jeg elsker denne bog! Det er ekstremt fedt, man ser de forskellige ting fra flere synsvinkler. Den første historie er efter min mening klart den bedste, og den fortjener fem stjerner, mens de øvrige to historier falder klart i kvalitet!
Bemærkninger: Bogen har været en del af min inventar i et stykke tid, men jeg kunne ikke få mig selv til at læse bogen udenfor december!
Den kan helt klart anbefales, hvis du ønsker at sidde en hyggelig decemberdag med en kop varm kakao og en sød historie!

Jeg håber, I alle har mulighed for at hoppe ind i det nye år med godt selskab og god sikkerhed. Pas endelig på jer selv i aften! Jeg ser personligt selv frem til at fortsætte med at lave blogindlæg i 2016.
- Thereza

fredag den 25. december 2015

Magnus Chase - The Sword of Summer

Magnus Chase - The Sword of Summer af Rick Riordan
Udgivet: 06.10.2015
Genre: Fantastisk eventyrsroman baseret på den nordiske mytologi
Sider: 497
Forlag: Disney Hyperion
Antal stjerner: ****
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Engelsk
Handling: Magnus Chase tror, han er en helt ordinær forældre- og hjemløs, som udelukkende skal fokusere på at fylde sin mave med mad. For to år siden blev hans mor dræbt, og siden da har Magnus boet på gaden i Boston. Morens død var usædvanlig. Hun blev dræbt af ulve. Magnus' far er ukendt, indtil Onkel Randolph opsøger Magnus og indvier ham i hans skæbne: Hans far er en nordisk gud, og Magnus skal derfor hente sin regelmæssige arv: The Sword of Summer.
Skrivning: Titlerne på kapitlerne er så morsomme! Et eksempel er: We Are Falafel-Jacked by an Eagle. Det bedste ved denne bog er dog de nordiske guder! De har nemlig så meget karakter! Jeg lagde selv meget mærke til havguden Ran, som originalt i den nordiske mytologi fanger sømænd på havet og sørger for, at de drukner. I bogen fremstår hun til gengæld som en sindssyg posedame, der samler på alt, hvad der samles kan. Forfatteren overdriver vildt meget med de enkelte guder, og det skaber den bedste stemning, der virkelig fanger én.
Mine tanker mens jeg læste bogen: Magnus minder ufattelig meget om Percy Jackson! Jeg er vild med begge bøger, men jeg synes, karaktererne ligner hinanden alt for meget. Det ødelægger ifølge mig lidt The Sword of Summer, fordi bogen er fortræffelig, hvis man ikke sammenligner den med Percy Jackson.
Min holdning: Jeg elsker Rick Riordans bøger, fordi de bare har alle elementer såsom humor, fantasy og historiske guder. Det er så fedt, man lærer om de forskellige guder ved at læse en fantastisk god bog!
Bemærkninger: Før jeg læste bogen kaldte jeg hovedpersonen Magnus Bane (fra Cassandra Clares serier: The Infernal Devices, The Mortal Instruments og The Bane Chronicles). Det var helt ubevidst og yderst forvirrende for min omgangskreds, men ikke tilfældigt! Rick Riordan skriver på en af de første sider: ''To Cassandra Clare. Thanks for letting me share the excellent name Magnus.'' WOW! To af mine tre yndlingsforfattere har kommunikeret med hinanden, og de er muligvis venner! Magnus betyder på engelsk great, som man på dansk kan oversætte til mægtig.
Den kan helt klart anbefales, hvis interesserer dig for mytologi!

Don't even think about it

Don't even think about it af Sarah Mlynowski
Udgivet: 09.06.2015
Genre: Fantastisk YA
Sider: 336
Forlag: Ember
Antal stjerner****
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Engelsk
Handling: Næsten en hel klasse af high school elever får telepatiske evner efter at have fået en vaccine mod forkølelse. Lige pludselig kan de høre folk tanker, og det kan i sandhed være et mareridt. 
Skrivning: Den har et ret humristisk sprog, som er yderst karakteristisk for Sarah Mlynowskis bøger såsom Magi og Meloner (som for øvrigt også er god). 
Mine tanker mens jeg læste bogen: ''Sikke nogle mærkværdige situationer, man kan havne i, når man har telepatiske evner,'' var en af mine mest hyppige tanker, da jeg slugte denne bog. Eleverne, man følger, ser helt andre sider af de folk, de tror, de kender ud og ind. Det får personligt også mig til at tænke en ekstra gang over mine tanker og fundere over, hvordan folk ville reagere, hvis de hørte dem.
Min holdning: Det var fantastisk at få et indblik i, hvordan folk tænker og hvilke hemmeligheder, der ligger lige for næsen af én. Det er fantastisk, vi har tanker, for det er nærmest et helt andet univers, hvor alt kan ske (og hvor en masse bøger har oprindelse)! <3
Bemærkninger: Omslaget er fantastisk! Det er så fint og samtidigt har det en ironisk titel!
Den anbefales

Jeg håber, I alle har haft en fantastisk jul med mange gode stunder og godt selskab!
- Thereza

tirsdag den 15. december 2015

Rød som blod

Rød som blod af Salla Simukka
Udgivet: 30.09.2014
Genre: Thriller
Sider: 263
Forlag: Gyldendal
Antal stjerner: *****
Originalsprog: Finsk
Sprog: Dansk
Handling: I den kolde vinter finder 17-årige Lumikki pludselig en ganske tilfældig dag blodstænkede pengesedler med en værdi af 30.000 euro i skolens mørkekammer. Lumikki bor alene, går alene og foretrækker at være alene, men det ændres i takt med at flere mysterier dukker op i forbindelse med pengene.
Skrivning: Bogen har de mest fabelagtige beskrivelser, som gør, at du slubrer bogen i dag. Man kan forestille sig hvert eneste sted, Lumikki er, og sansebeskrivelserne er virkelig ubeskrivelige. Hver gang handlingen skifter til en anden dag, så er der en helt sort side, der fortæller hvilken dato, fortællingen nu foregår i. 
Mine tanker mens jeg læste bogen: Lumikki kender en masse tricks, der gør hende i stand til at overleve ''prøvelserne,'' hun bliver udsat for. Det er virkelig nice, fordi man lærer noget, mens man læser bogen! Samtidigt vidner det også om hendes mørke barndom. Rød som blod fortælles i tredje person, og det gør man får et bedre overblik, men samtidigt forsøger man at løse mysterierne sammen med Lumikki, hvilket måske er sværere, end man først troede.
Min holdning: Dette er en af de første thrillere, jeg har læst, men det vil bestemt ikke være den sidste, hvis der findes andre som denne! 
Sammenligning: Den er en meget bedre version af Dig og mig ved daggry. I denne gudeskønne bog er hovedpersonen dog den selvstændige og handlekraftige.
Bemærkninger: Lumikki betyder på finsk Snehvide. Derfor synes jeg, det er vildt gennemført, titlerne på bøgerne i trilogien også er fra fortællingen om Snehvide.
Den SKAL læses!

mandag den 14. december 2015

Soulfinders - Sky

Soulfinders - Sky af Joss Stirling
Udgivet: 14.09.2012
Genre: Fantasy
Sider: 328
Forlag: Høst & Søn
Antal stjerner***
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Dansk
Handling: Englænderen Sky Bright flytter med sine adoptivforældre til USA. Siden hun var helt lille har hun kunnet se folks aura, dog prøver hun ihærdigt at undertrykke det. På hendes nye skole går Zed Benedict. Han er hendes soulmate, og de er begge savanter, men kun Zed er klar over det. Sky har dog en meget mørk fortid, der får betydning for dem i deres kommende dramatiske fremtid. 
Skrivning: Der er virkelig meget dialog i bogen, som gør der sker en masse, og man møder en masse interessante karakterer. Jeg ville dog ønske, Sky kunne være mere reflekterende, og at der ikke ville være så meget kommunikation. Nogle dybere beskrivelser ville også pryde bogen.
Mine tanker mens jeg læste bogen: Jeg er vild med, Sky har nogle problemer i fortiden, der påvirker hendes valg og holdninger, hvilket man tydeligt bemærker. Zed er bare den ideelle badboy! Han er passende mystisk, sød og loyal til at være et godt match til Sky.
Min holdning: Bogen er bestemt ikke dårlig. Bogen er spændende og havde et interessant plot, men den fanger mig bare ikke 100%. Nogle af hændelserne er lidt for ekstreme. Det virkede som om Joss Stirling konstant tog det vildeste mulige udfald og gjorde det til denne bog. Hele bogen virker meget ''flad,'' men historien er uden tvivl rigtig sød!
Bemærkninger: Historien minder utroligt meget om Evermore. Der er soulmates,badboys, paranomaltiet og særlige evner.
Jeg synes, omslaget er unikt med de mange små finurlige blade, som omkranser titlen virkelig flot.
Den hverken anbefales eller ikke anbefales

Jeg kunne ikke undlade at dekorere billedet med et par julestjerner!
Forhåbentlig har I alle en god december!
- Thereza

lørdag den 12. december 2015

Fangirl

Fangirl af Rainbow Rowell
Udgivet: 01.04.2016
Genre: Social realisme og YA
Sider: 430
Forlag: Gyldendal
Antal stjerner*****
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Engelsk
Handling: College undslipper ikke den læstelystne Cath eller hendes tvillingesøster Wren, og de starter på college langt væk hjemmefra. Søstrene står i stærk kontrast til hinanden. Cath er introvert og skriver fanfiction om Simon og Baz, mens Wren kan lide at feste og har et formidabelt social liv. På college har de forskellige roommates og tvillingeparret glider længere og længere væk fra hinanden. Dette er Caths fortælling om hendes collegeoplevelser.
SkrivningJeg synes karaktererne er mere levende i denne historie af Rainbow Rowell. Jeg ved ikke om det er fordi, jeg bedre kan relatere til Cath i modsætning til Eleanor (ikke for at lyde koldhjertet). Alle karaktererne har så forskellige personligheder, der kommer en mega fed kontrast, der bekræfter dem på en henrivende måde.
Mine tanker mens jeg læste bogen: Det er så fedt, man samtidigt læser om Simon og Baz! De to karakterer er så søde, og de er ligesom flødeskummen på en lækker kop varm kakao - livsnødvendige og det der gør hele oplevelsen bedre. Samtidigt er der mange teenageproblemer, som Cath ikke undgår at få smidt i hovedet, hvilket gør hende endnu mere menneskelig, men ikke mindre fantastisk.
Min holdning: Romanen er en af de bedste bøger, jeg har læst inden for YA. Man følger alle Caths tanker, om hvordan hun ser sine medstuderende i forhold til sig selv, men som dog er ret kritisk. Det fede er dog, jeg personligt på et plan kan se mig selv i Cath. Hendes liv er dog ikke i status quo, og hendes udvikling sker langsomt, men stødt hvilket også er en af de vidunderlige ting i denne roman.
Bemærkninger: Rainbow Rowell har også skrevet Carry On, som er Rainbows egen fanfiction, som dog ikke direkte har noget med Cath at gøre.
Den bør helt klart læses!

Looking for Alaska

Looking for Alaska af John Green
Udgivet: 28.02.2013
Genre: Social realisme og YA
Sider: 271
Forlag: Harper Collins
Antal stjerner**
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Engelsk
Handling: Miles Halter også kaldet Pudge starter på en kostskole, hvorefter hele hans liv ændres. Indtil da har hans liv været betydningsløst, og Pudge har aldrig rigtig passet ind. Han har dog altid fundet tryghed i folks sidste ord som fx François Rabelais'. På skolen møder han Alaska. Hun har en vild personlighed og trods hendes kæreste, kan Pudge ikke lade være med at være betaget af hende. I takt med at Pudge bliver en del af hendes vennegruppe, bliver han spindlet længere og længere ind i  hendes verden.
Skrivning: Kapitlernes titler hedder x dage før/efter fx 9 dage før. Det giver en virkelig fed effekt, fordi man konstant følger med i tiden, og samtidigt fokuserer man virkelig på vendepunktet i bogen. Der lægges stor vægt på Pudges følelser og holdninger, som egentligt er okay, men Pudge er generelt en meget negativ person.
Mine tanker mens jeg læste bogen: ''Gud, hvor er den dog deprimerende!'' Man skal (ifølge mig) ikke planlægge at læse Looking for Alaska på et par dage eller uger. Jeg fik personligt hele tiden læseblokade, da jeg kæmpede for at færdiggøre denne bog.
Min holdning: Jeg ved ikke, om man decideret kan sige, bogen ikke er velskrevet. Jeg mener bare ikke, den er særlig god. Jeg kom måske til at grine en eller to gange igennem hele bogen, og det er ifølge mig bare ikke nok. De allersidste sider i bogen samler alle elementer i bogen super godt, men det gør bare ikke op for bogens mangler.
Sammenligning: Den minder rigtigt meget om Som stjerner på himlen. De mandlige hovedpersoner i begge bøger følger François Rabelais' citering: "I go to seek a Great Perhaps.''
Bemærkninger: Jeg elsker omslaget! Det er så feminint og repræsenterer Alaska godt med de hvide blomster, der forresten først nævnes sent i bogen. For mig giver titlen dog ikke mening, hvilket titler ellers som regel gør, når man læser bøger på originalsproget.
Den anbefales bestemt ikke!

onsdag den 9. december 2015

Mind games


Mind Games af Teri Terry
Udgivet: 07.10.2015
Genre: Dystopisk science-fiction
Sider: 351
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Antal stjerner*****
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Dansk
Handling: Luna er Nægter. Hun vil ikke være en del af den verden, PareCo har gjort tilgængelig for befolkningen. Det betyder, hun ikke har et Implantat, der gør det muligt at tilkoble sig den virtuelle verden med blot en tanke. Hvorend Luna er, bliver hun manipuleret med og brugt til andres fortjeneste. Luna er dog lidt anderledes, end folk (inklusiv hende selv) går rundt og tror.
Skrivning: Teknologiske begreber som fx space og diverse andre ting er der ikke overdrevent mange af, når det tages i betragtning, at det er en science-fiction roman. Begreberne er (oftest) velkendte, hvilket er så dejligt, da det gør, man ikke bliver hægtet af historien.
Mine tanker mens jeg læste bogen: Romanen indeholder sindsygt mange plot twists, som virkelig holder dig på tåspidserne! Hver eneste gang man tror, man ved hvem de gode er, så har du dig 20 sider senere en helt anden holdning. 
Min holdning: Jeg elsker, Teri Terry er så samfundskritisk! Der er så meget kritik over for de højere magter. Mind Games foregår i et fantastisk univers, hvor alt kan ske.
Sammenligning: Den minder mig meget om: Alif, selvom de har mange forskellige elementer er selve handlingerne meget identiske.
Bemærkninger: En vildt fed detalje er, serien Slettet også indgår i denne fantastiske roman af Teri. 
Denne bog er forresten signeret, hvis ikke du har bemærket det, hvilket jeg har skrevet om i indlæget: Bogforum 2015.
Den anbefales helt klart!

mandag den 7. december 2015

Jernprøven

Jernprøven - Magisterium af Cassandra Clare og Holly Black
Udgivet: 15.11.2014
Genre: Fantasy
Sider: 313
Forlag: Alvilda
Antal stjerner***
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Dansk
Handling: Callum Hunt er ikke en ordinær dreng. Han har muligheden for at blive undervist på et Magisterium, så han kan blive oplært til at have kontrol over magi. Hans far er dog meget imod skolen og dens værdier. Cal gør derfor alt for at dumpe optagelsestesten. Han består dog med virtuositet. Det er begyndelsen på en rejse med venner, magi og onde kræfter.
Skrivning: Jernprøven indeholder en masse fantastiske beskrivelser, der gør bogen legende let at komme igennem. For at være bundærlig føler jeg bogen er til en målgruppe der er væsentligt yngre end mig selv (dog har jeg tænkt mig at fortsætte med at læse serien). Fx er Callum er lidt sarkastisk, men slet ikke nok til at man bør spille på det!
Mine tanker mens jeg læste bogen: Super godt at hovedpersonen ikke er den flotteste eller bedste til alt. Det er meget humoristisk at følge Call igennem hans udvikling. Jeg er også vild med de åndelige elementer, der spiller en stor rolle i Jernprøven.
Min holdning: Denne bog er en ikke en af de bedste, men den kommer rundt om nogle gode emner såsom gruppepres, familieproblemer, savn og død.
Bemærkninger: Jeg er ikke vild med illustrationerne, der er i bogen. Bøger skal ifølge mig helst være foruden nogle former billeder. Det gør nemlig, jeg kan forestille mig præcis den verden, jeg vil have handlingen til at foregå i. 
Det er muligt jeg modsiger mig selv ved at skrive dette, men jeg mener Callum burde være i midten på forsiden, da han er hovedpersonen. 
Den anbefales ikke

onsdag den 2. december 2015

Som stjerner på himlen

Som stjerner på himlen af Jennifer Niven
Udgivet: 27.03.2015
Genre: YA og social realisme
Sider: 396
Forlag: Alvilda
Antal stjerner**
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Dansk
Handling: Violet og Finch mødtes for første gang i skolens klokketårn, fordi de begge overvejede at begå selvmord, men af hver deres grund. Violets søster Eleanor døde i en bilulykke (som Violet også var en del af) året forinden, som gjorde Violet lettere deprimeret. Finch havde humørsvingninger, dårlige forbilleder og fik en form for blackouts, som kunne vare dagevis. På popularitetskalaen var de næsten totale modsætninger. Det forhindrede ikke deres kærlighed i at blomstre så småt, da de sammen fik en grund til at leve. 
Skrivning: Jeg synes ikke, der desideret er noget spændende ved måden, hvorpå bogen er skrevet. Der er dog nogle sjove facts eksempelvis: ''En hundredwattpære er lavet, så den holder i 750 timer.'' 
Mine tanker mens jeg læste bogenDer er nogle sindsygt gode pasager i bogen. Et eksempel er: ''Stjerner på himlen, stjerner på jorden. Det er svært at se, hvor himlen ender, og jorden begynder.''
Min holdning: Jeg havde været i gang med bogen i otte måneder, før jeg havde læst bogen færdig. Det skyldes dog, jeg holdt en kæmpe pause, men bogen var bare ikke så fangende de første 100 sider.
Det er fedt, bogen gør op med tabuet om død og depression på en anderledes måde, efter min mening skulle bogen dog ikke have endt sådan.
Bemærkninger: Eleanor and Violet er en hjemmeside, der omtales i bogen. Det var bloggen, Violet havde med sin søster. Jeg er helt ekstatisk over, at den faktisk er virkelig, dog er der ikke så mange indlæg...
Den anbefales ikke

tirsdag den 1. december 2015

Eleanor og Park

Eleanor og Park af Rainbow Rowell
Udgivet: 04.03.2014
Genre: Social realisme
Sider: 310
Forlag: Gads forlag
Antal stjerner***
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Dansk
Handling: 16-årige Eleanor er lige flyttet til Omaha, Nebraska. Hun er den unikke, rødhårede og buttede nye pige i skolen, som mange ser ned på. I skolebussen sidder hun ved siden af Park. Park er cute, asiatisk og en stor tegneserieelsker. I starten ser duoen skævt til hinanden, men lidt efter lidt begynder de sammen at læse tegneserier og høre musik. Det lyder alt sammen ret idyllisk, men det er desværre kun overfladen, for Eleanor har mange problemer i hjemmet, som blokerer lidt for duoens fremtidige kærlighed.
Skrivning: Historien er skrevet i tredje person ental, men man følger enten Eleanors eller Parks synsvinkel alt efter, hvilket kapitel man læser. Det er en interessant måde at skrive på, men det falder ikke i så god jord hos mig.
Der er mange referencer til Star Wars, X-men, sange og ældre skuespillere, hvoraf jeg ikke kender nogle af delene, så jeg kører lidt død i bogen, når de nævnes (gang på gang).
Både Eleanor og Park nedgør sig selv virkelig meget. Jeg forstår, de har dårligt selvværd, men jeg mener, Rainbow Rowell giver den en tand for meget.
Mine tanker mens jeg læste bogen: Bogen er ret kliche på en original måde. Altså det er nogle meget velkendte emner, men det er bare en ny måde at fortælle historien på. Jeg kan dog godt lide, historien ikke foregår i nutidens USA, men i stedet i 1986 hvor der var nogle lidt andre meninger til ting. 
Min holdning: Historien er bestemt ikke dårlig, men jeg synes bare ikke, den fanger mig så meget, som den burde. Jeg har hørt mange gode kommentarer om Eleanor og Park, og jeg har også ofte fået den anbefalet. Så jeg har muligvis skruet mine forventninger for højt op.
Den anbefales ikke!