torsdag den 31. december 2015

Let It Snow

Let It Snow af Maureen Johnson, John Green og Lauren Myracle
Udgivet: 20.11.2014
Genre: Social realisme og YA
Sider: 363
Forlag: Politikens Forlag
Antal stjerner: ****
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Dansk
Handling: En snestorm sætter gang i denne roman, der ved juletid i starten ser ud til at spolere alting, men gør at en lille amerikansk by blomstrer med kærlighed. Hvem havde gættet at en lang togtur ender med et henrivende kys fra en fremmed, en tur gennem den kolde sne fører til kærlighed mellem gode venner og ægte kærlighed genforenes i Starbucks? Let It Snow er bogen, der samler tre julehistorier, der alle hænger sammen, men alligevel har vidt forskellige handlinger.

Skrivning: Den samlede roman fremhæver virkelig forfatternes forskellige måder at skrive på. Det er pænt nice, da man lægger mere mærke til forskellene og læser dybere. Jeg føler ikke, John Green og Lauren Myracle (som skriver de to sidste dele) formår at fange mig på samme måde som Maureen Johnson. Det kan muligvis være fordi, handlingen allerede var forudbestemt, og at de derfor ikke kunne udfolde sig helt optimalt.
Mine tanker mens jeg læste bogen: Det er da fantastisk, at så mange uheldigheder kan give så mange mennesker glæde! Jeg synes, det er hele essensen af juletiden - gør så mange som muligt glade med de midler, du har! 
Min holdning: Jeg elsker denne bog! Det er ekstremt fedt, man ser de forskellige ting fra flere synsvinkler. Den første historie er efter min mening klart den bedste, og den fortjener fem stjerner, mens de øvrige to historier falder klart i kvalitet!
Bemærkninger: Bogen har været en del af min inventar i et stykke tid, men jeg kunne ikke få mig selv til at læse bogen udenfor december!
Den kan helt klart anbefales, hvis du ønsker at sidde en hyggelig decemberdag med en kop varm kakao og en sød historie!

Jeg håber, I alle har mulighed for at hoppe ind i det nye år med godt selskab og god sikkerhed. Pas endelig på jer selv i aften! Jeg ser personligt selv frem til at fortsætte med at lave blogindlæg i 2016.
- Thereza

fredag den 25. december 2015

Magnus Chase - The Sword of Summer

Magnus Chase - The Sword of Summer af Rick Riordan
Udgivet: 06.10.2015
Genre: Fantastisk eventyrsroman baseret på den nordiske mytologi
Sider: 497
Forlag: Disney Hyperion
Antal stjerner: ****
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Engelsk
Handling: Magnus Chase tror, han er en helt ordinær forældre- og hjemløs, som udelukkende skal fokusere på at fylde sin mave med mad. For to år siden blev hans mor dræbt, og siden da har Magnus boet på gaden i Boston. Morens død var usædvanlig. Hun blev dræbt af ulve. Magnus' far er ukendt, indtil Onkel Randolph opsøger Magnus og indvier ham i hans skæbne: Hans far er en nordisk gud, og Magnus skal derfor hente sin regelmæssige arv: The Sword of Summer.
Skrivning: Titlerne på kapitlerne er så morsomme! Et eksempel er: We Are Falafel-Jacked by an Eagle. Det bedste ved denne bog er dog de nordiske guder! De har nemlig så meget karakter! Jeg lagde selv meget mærke til havguden Ran, som originalt i den nordiske mytologi fanger sømænd på havet og sørger for, at de drukner. I bogen fremstår hun til gengæld som en sindssyg posedame, der samler på alt, hvad der samles kan. Forfatteren overdriver vildt meget med de enkelte guder, og det skaber den bedste stemning, der virkelig fanger én.
Mine tanker mens jeg læste bogen: Magnus minder ufattelig meget om Percy Jackson! Jeg er vild med begge bøger, men jeg synes, karaktererne ligner hinanden alt for meget. Det ødelægger ifølge mig lidt The Sword of Summer, fordi bogen er fortræffelig, hvis man ikke sammenligner den med Percy Jackson.
Min holdning: Jeg elsker Rick Riordans bøger, fordi de bare har alle elementer såsom humor, fantasy og historiske guder. Det er så fedt, man lærer om de forskellige guder ved at læse en fantastisk god bog!
Bemærkninger: Før jeg læste bogen kaldte jeg hovedpersonen Magnus Bane (fra Cassandra Clares serier: The Infernal Devices, The Mortal Instruments og The Bane Chronicles). Det var helt ubevidst og yderst forvirrende for min omgangskreds, men ikke tilfældigt! Rick Riordan skriver på en af de første sider: ''To Cassandra Clare. Thanks for letting me share the excellent name Magnus.'' WOW! To af mine tre yndlingsforfattere har kommunikeret med hinanden, og de er muligvis venner! Magnus betyder på engelsk great, som man på dansk kan oversætte til mægtig.
Den kan helt klart anbefales, hvis interesserer dig for mytologi!

Don't even think about it

Don't even think about it af Sarah Mlynowski
Udgivet: 09.06.2015
Genre: Fantastisk YA
Sider: 336
Forlag: Ember
Antal stjerner****
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Engelsk
Handling: Næsten en hel klasse af high school elever får telepatiske evner efter at have fået en vaccine mod forkølelse. Lige pludselig kan de høre folk tanker, og det kan i sandhed være et mareridt. 
Skrivning: Den har et ret humristisk sprog, som er yderst karakteristisk for Sarah Mlynowskis bøger såsom Magi og Meloner (som for øvrigt også er god). 
Mine tanker mens jeg læste bogen: ''Sikke nogle mærkværdige situationer, man kan havne i, når man har telepatiske evner,'' var en af mine mest hyppige tanker, da jeg slugte denne bog. Eleverne, man følger, ser helt andre sider af de folk, de tror, de kender ud og ind. Det får personligt også mig til at tænke en ekstra gang over mine tanker og fundere over, hvordan folk ville reagere, hvis de hørte dem.
Min holdning: Det var fantastisk at få et indblik i, hvordan folk tænker og hvilke hemmeligheder, der ligger lige for næsen af én. Det er fantastisk, vi har tanker, for det er nærmest et helt andet univers, hvor alt kan ske (og hvor en masse bøger har oprindelse)! <3
Bemærkninger: Omslaget er fantastisk! Det er så fint og samtidigt har det en ironisk titel!
Den anbefales

Jeg håber, I alle har haft en fantastisk jul med mange gode stunder og godt selskab!
- Thereza

tirsdag den 15. december 2015

Rød som blod

Rød som blod af Salla Simukka
Udgivet: 30.09.2014
Genre: Thriller
Sider: 263
Forlag: Gyldendal
Antal stjerner: *****
Originalsprog: Finsk
Sprog: Dansk
Handling: I den kolde vinter finder 17-årige Lumikki pludselig en ganske tilfældig dag blodstænkede pengesedler med en værdi af 30.000 euro i skolens mørkekammer. Lumikki bor alene, går alene og foretrækker at være alene, men det ændres i takt med at flere mysterier dukker op i forbindelse med pengene.
Skrivning: Bogen har de mest fabelagtige beskrivelser, som gør, at du slubrer bogen i dag. Man kan forestille sig hvert eneste sted, Lumikki er, og sansebeskrivelserne er virkelig ubeskrivelige. Hver gang handlingen skifter til en anden dag, så er der en helt sort side, der fortæller hvilken dato, fortællingen nu foregår i. 
Mine tanker mens jeg læste bogen: Lumikki kender en masse tricks, der gør hende i stand til at overleve ''prøvelserne,'' hun bliver udsat for. Det er virkelig nice, fordi man lærer noget, mens man læser bogen! Samtidigt vidner det også om hendes mørke barndom. Rød som blod fortælles i tredje person, og det gør man får et bedre overblik, men samtidigt forsøger man at løse mysterierne sammen med Lumikki, hvilket måske er sværere, end man først troede.
Min holdning: Dette er en af de første thrillere, jeg har læst, men det vil bestemt ikke være den sidste, hvis der findes andre som denne! 
Sammenligning: Den er en meget bedre version af Dig og mig ved daggry. I denne gudeskønne bog er hovedpersonen dog den selvstændige og handlekraftige.
Bemærkninger: Lumikki betyder på finsk Snehvide. Derfor synes jeg, det er vildt gennemført, titlerne på bøgerne i trilogien også er fra fortællingen om Snehvide.
Den SKAL læses!

mandag den 14. december 2015

Soulfinders - Sky

Soulfinders - Sky af Joss Stirling
Udgivet: 14.09.2012
Genre: Fantasy
Sider: 328
Forlag: Høst & Søn
Antal stjerner***
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Dansk
Handling: Englænderen Sky Bright flytter med sine adoptivforældre til USA. Siden hun var helt lille har hun kunnet se folks aura, dog prøver hun ihærdigt at undertrykke det. På hendes nye skole går Zed Benedict. Han er hendes soulmate, og de er begge savanter, men kun Zed er klar over det. Sky har dog en meget mørk fortid, der får betydning for dem i deres kommende dramatiske fremtid. 
Skrivning: Der er virkelig meget dialog i bogen, som gør der sker en masse, og man møder en masse interessante karakterer. Jeg ville dog ønske, Sky kunne være mere reflekterende, og at der ikke ville være så meget kommunikation. Nogle dybere beskrivelser ville også pryde bogen.
Mine tanker mens jeg læste bogen: Jeg er vild med, Sky har nogle problemer i fortiden, der påvirker hendes valg og holdninger, hvilket man tydeligt bemærker. Zed er bare den ideelle badboy! Han er passende mystisk, sød og loyal til at være et godt match til Sky.
Min holdning: Bogen er bestemt ikke dårlig. Bogen er spændende og havde et interessant plot, men den fanger mig bare ikke 100%. Nogle af hændelserne er lidt for ekstreme. Det virkede som om Joss Stirling konstant tog det vildeste mulige udfald og gjorde det til denne bog. Hele bogen virker meget ''flad,'' men historien er uden tvivl rigtig sød!
Bemærkninger: Historien minder utroligt meget om Evermore. Der er soulmates,badboys, paranomaltiet og særlige evner.
Jeg synes, omslaget er unikt med de mange små finurlige blade, som omkranser titlen virkelig flot.
Den hverken anbefales eller ikke anbefales

Jeg kunne ikke undlade at dekorere billedet med et par julestjerner!
Forhåbentlig har I alle en god december!
- Thereza

lørdag den 12. december 2015

Fangirl

Fangirl af Rainbow Rowell
Udgivet: 01.04.2016
Genre: Social realisme og YA
Sider: 430
Forlag: Gyldendal
Antal stjerner*****
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Engelsk
Handling: College undslipper ikke den læstelystne Cath eller hendes tvillingesøster Wren, og de starter på college langt væk hjemmefra. Søstrene står i stærk kontrast til hinanden. Cath er introvert og skriver fanfiction om Simon og Baz, mens Wren kan lide at feste og har et formidabelt social liv. På college har de forskellige roommates og tvillingeparret glider længere og længere væk fra hinanden. Dette er Caths fortælling om hendes collegeoplevelser.
SkrivningJeg synes karaktererne er mere levende i denne historie af Rainbow Rowell. Jeg ved ikke om det er fordi, jeg bedre kan relatere til Cath i modsætning til Eleanor (ikke for at lyde koldhjertet). Alle karaktererne har så forskellige personligheder, der kommer en mega fed kontrast, der bekræfter dem på en henrivende måde.
Mine tanker mens jeg læste bogen: Det er så fedt, man samtidigt læser om Simon og Baz! De to karakterer er så søde, og de er ligesom flødeskummen på en lækker kop varm kakao - livsnødvendige og det der gør hele oplevelsen bedre. Samtidigt er der mange teenageproblemer, som Cath ikke undgår at få smidt i hovedet, hvilket gør hende endnu mere menneskelig, men ikke mindre fantastisk.
Min holdning: Romanen er en af de bedste bøger, jeg har læst inden for YA. Man følger alle Caths tanker, om hvordan hun ser sine medstuderende i forhold til sig selv, men som dog er ret kritisk. Det fede er dog, jeg personligt på et plan kan se mig selv i Cath. Hendes liv er dog ikke i status quo, og hendes udvikling sker langsomt, men stødt hvilket også er en af de vidunderlige ting i denne roman.
Bemærkninger: Rainbow Rowell har også skrevet Carry On, som er Rainbows egen fanfiction, som dog ikke direkte har noget med Cath at gøre.
Den bør helt klart læses!

Looking for Alaska

Looking for Alaska af John Green
Udgivet: 28.02.2013
Genre: Social realisme og YA
Sider: 271
Forlag: Harper Collins
Antal stjerner**
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Engelsk
Handling: Miles Halter også kaldet Pudge starter på en kostskole, hvorefter hele hans liv ændres. Indtil da har hans liv været betydningsløst, og Pudge har aldrig rigtig passet ind. Han har dog altid fundet tryghed i folks sidste ord som fx François Rabelais'. På skolen møder han Alaska. Hun har en vild personlighed og trods hendes kæreste, kan Pudge ikke lade være med at være betaget af hende. I takt med at Pudge bliver en del af hendes vennegruppe, bliver han spindlet længere og længere ind i  hendes verden.
Skrivning: Kapitlernes titler hedder x dage før/efter fx 9 dage før. Det giver en virkelig fed effekt, fordi man konstant følger med i tiden, og samtidigt fokuserer man virkelig på vendepunktet i bogen. Der lægges stor vægt på Pudges følelser og holdninger, som egentligt er okay, men Pudge er generelt en meget negativ person.
Mine tanker mens jeg læste bogen: ''Gud, hvor er den dog deprimerende!'' Man skal (ifølge mig) ikke planlægge at læse Looking for Alaska på et par dage eller uger. Jeg fik personligt hele tiden læseblokade, da jeg kæmpede for at færdiggøre denne bog.
Min holdning: Jeg ved ikke, om man decideret kan sige, bogen ikke er velskrevet. Jeg mener bare ikke, den er særlig god. Jeg kom måske til at grine en eller to gange igennem hele bogen, og det er ifølge mig bare ikke nok. De allersidste sider i bogen samler alle elementer i bogen super godt, men det gør bare ikke op for bogens mangler.
Sammenligning: Den minder rigtigt meget om Som stjerner på himlen. De mandlige hovedpersoner i begge bøger følger François Rabelais' citering: "I go to seek a Great Perhaps.''
Bemærkninger: Jeg elsker omslaget! Det er så feminint og repræsenterer Alaska godt med de hvide blomster, der forresten først nævnes sent i bogen. For mig giver titlen dog ikke mening, hvilket titler ellers som regel gør, når man læser bøger på originalsproget.
Den anbefales bestemt ikke!

onsdag den 9. december 2015

Mind games


Mind Games af Teri Terry
Udgivet: 07.10.2015
Genre: Dystopisk science-fiction
Sider: 351
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Antal stjerner*****
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Dansk
Handling: Luna er Nægter. Hun vil ikke være en del af den verden, PareCo har gjort tilgængelig for befolkningen. Det betyder, hun ikke har et Implantat, der gør det muligt at tilkoble sig den virtuelle verden med blot en tanke. Hvorend Luna er, bliver hun manipuleret med og brugt til andres fortjeneste. Luna er dog lidt anderledes, end folk (inklusiv hende selv) går rundt og tror.
Skrivning: Teknologiske begreber som fx space og diverse andre ting er der ikke overdrevent mange af, når det tages i betragtning, at det er en science-fiction roman. Begreberne er (oftest) velkendte, hvilket er så dejligt, da det gør, man ikke bliver hægtet af historien.
Mine tanker mens jeg læste bogen: Romanen indeholder sindsygt mange plot twists, som virkelig holder dig på tåspidserne! Hver eneste gang man tror, man ved hvem de gode er, så har du dig 20 sider senere en helt anden holdning. 
Min holdning: Jeg elsker, Teri Terry er så samfundskritisk! Der er så meget kritik over for de højere magter. Mind Games foregår i et fantastisk univers, hvor alt kan ske.
Sammenligning: Den minder mig meget om: Alif, selvom de har mange forskellige elementer er selve handlingerne meget identiske.
Bemærkninger: En vildt fed detalje er, serien Slettet også indgår i denne fantastiske roman af Teri. 
Denne bog er forresten signeret, hvis ikke du har bemærket det, hvilket jeg har skrevet om i indlæget: Bogforum 2015.
Den anbefales helt klart!

mandag den 7. december 2015

Jernprøven

Jernprøven - Magisterium af Cassandra Clare og Holly Black
Udgivet: 15.11.2014
Genre: Fantasy
Sider: 313
Forlag: Alvilda
Antal stjerner***
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Dansk
Handling: Callum Hunt er ikke en ordinær dreng. Han har muligheden for at blive undervist på et Magisterium, så han kan blive oplært til at have kontrol over magi. Hans far er dog meget imod skolen og dens værdier. Cal gør derfor alt for at dumpe optagelsestesten. Han består dog med virtuositet. Det er begyndelsen på en rejse med venner, magi og onde kræfter.
Skrivning: Jernprøven indeholder en masse fantastiske beskrivelser, der gør bogen legende let at komme igennem. For at være bundærlig føler jeg bogen er til en målgruppe der er væsentligt yngre end mig selv (dog har jeg tænkt mig at fortsætte med at læse serien). Fx er Callum er lidt sarkastisk, men slet ikke nok til at man bør spille på det!
Mine tanker mens jeg læste bogen: Super godt at hovedpersonen ikke er den flotteste eller bedste til alt. Det er meget humoristisk at følge Call igennem hans udvikling. Jeg er også vild med de åndelige elementer, der spiller en stor rolle i Jernprøven.
Min holdning: Denne bog er en ikke en af de bedste, men den kommer rundt om nogle gode emner såsom gruppepres, familieproblemer, savn og død.
Bemærkninger: Jeg er ikke vild med illustrationerne, der er i bogen. Bøger skal ifølge mig helst være foruden nogle former billeder. Det gør nemlig, jeg kan forestille mig præcis den verden, jeg vil have handlingen til at foregå i. 
Det er muligt jeg modsiger mig selv ved at skrive dette, men jeg mener Callum burde være i midten på forsiden, da han er hovedpersonen. 
Den anbefales ikke

onsdag den 2. december 2015

Som stjerner på himlen

Som stjerner på himlen af Jennifer Niven
Udgivet: 27.03.2015
Genre: YA og social realisme
Sider: 396
Forlag: Alvilda
Antal stjerner**
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Dansk
Handling: Violet og Finch mødtes for første gang i skolens klokketårn, fordi de begge overvejede at begå selvmord, men af hver deres grund. Violets søster Eleanor døde i en bilulykke (som Violet også var en del af) året forinden, som gjorde Violet lettere deprimeret. Finch havde humørsvingninger, dårlige forbilleder og fik en form for blackouts, som kunne vare dagevis. På popularitetskalaen var de næsten totale modsætninger. Det forhindrede ikke deres kærlighed i at blomstre så småt, da de sammen fik en grund til at leve. 
Skrivning: Jeg synes ikke, der desideret er noget spændende ved måden, hvorpå bogen er skrevet. Der er dog nogle sjove facts eksempelvis: ''En hundredwattpære er lavet, så den holder i 750 timer.'' 
Mine tanker mens jeg læste bogenDer er nogle sindsygt gode pasager i bogen. Et eksempel er: ''Stjerner på himlen, stjerner på jorden. Det er svært at se, hvor himlen ender, og jorden begynder.''
Min holdning: Jeg havde været i gang med bogen i otte måneder, før jeg havde læst bogen færdig. Det skyldes dog, jeg holdt en kæmpe pause, men bogen var bare ikke så fangende de første 100 sider.
Det er fedt, bogen gør op med tabuet om død og depression på en anderledes måde, efter min mening skulle bogen dog ikke have endt sådan.
Bemærkninger: Eleanor and Violet er en hjemmeside, der omtales i bogen. Det var bloggen, Violet havde med sin søster. Jeg er helt ekstatisk over, at den faktisk er virkelig, dog er der ikke så mange indlæg...
Den anbefales ikke

tirsdag den 1. december 2015

Eleanor og Park

Eleanor og Park af Rainbow Rowell
Udgivet: 04.03.2014
Genre: Social realisme
Sider: 310
Forlag: Gads forlag
Antal stjerner***
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Dansk
Handling: 16-årige Eleanor er lige flyttet til Omaha, Nebraska. Hun er den unikke, rødhårede og buttede nye pige i skolen, som mange ser ned på. I skolebussen sidder hun ved siden af Park. Park er cute, asiatisk og en stor tegneserieelsker. I starten ser duoen skævt til hinanden, men lidt efter lidt begynder de sammen at læse tegneserier og høre musik. Det lyder alt sammen ret idyllisk, men det er desværre kun overfladen, for Eleanor har mange problemer i hjemmet, som blokerer lidt for duoens fremtidige kærlighed.
Skrivning: Historien er skrevet i tredje person ental, men man følger enten Eleanors eller Parks synsvinkel alt efter, hvilket kapitel man læser. Det er en interessant måde at skrive på, men det falder ikke i så god jord hos mig.
Der er mange referencer til Star Wars, X-men, sange og ældre skuespillere, hvoraf jeg ikke kender nogle af delene, så jeg kører lidt død i bogen, når de nævnes (gang på gang).
Både Eleanor og Park nedgør sig selv virkelig meget. Jeg forstår, de har dårligt selvværd, men jeg mener, Rainbow Rowell giver den en tand for meget.
Mine tanker mens jeg læste bogen: Bogen er ret kliche på en original måde. Altså det er nogle meget velkendte emner, men det er bare en ny måde at fortælle historien på. Jeg kan dog godt lide, historien ikke foregår i nutidens USA, men i stedet i 1986 hvor der var nogle lidt andre meninger til ting. 
Min holdning: Historien er bestemt ikke dårlig, men jeg synes bare ikke, den fanger mig så meget, som den burde. Jeg har hørt mange gode kommentarer om Eleanor og Park, og jeg har også ofte fået den anbefalet. Så jeg har muligvis skruet mine forventninger for højt op.
Den anbefales ikke!

søndag den 29. november 2015

Black Friday

Black Friday
Den sidste fredag før julens måned var Black Friday. Dagen var heldigvis spækket af mange gode bogtilbud! 
I Bilka stod førnævnte Sarah og jeg i kø i mere end ½ time, så jeg kunne eje bogen P.S. Jeg elsker dig
I Bog & Idé havde de tilbud på Jonas Jonassons bøger, så der købte jeg Analfabeten der kunne regne.
Sidst, men trods alt ikke mindst var vi i Arnold Busck. Arnold Busck er min yndlingsbogbutik, da de har et bredt udvalg af nye engelske bøger til en fair pris. De havde lavet en stor pærevælling af bøger til 20 kr. pr. stk., hvor jeg købte aftenens sidste fire bøger: Aske fra Amazonas, Unge Philby, Født i skyggernes tid og Ubevidst rødgang .
Jeg håber, I nød Black Friday lige så meget, som jeg gjorde.

-Thereza

lørdag den 28. november 2015

Kvinden i buret


Kvinden i buret - Afdeling Q af Jussi Adler-Olsen
Udgivet: 30.09.2013
Genre: Krimithriller
Sider: 378
Forlag: Politiken
Antal stjerner: **
Originalsprog: Dansk
Sprog: Dansk
Handling: Politikeren Merete Lynggaard forsvinder pludselig en tilfældig dag. Hendes talebesværede og handicappede bror er mistænkt i sagen, men sagen lukkes uden resultat. 
Da vicekriminalkommissær Carl Mørck med sin assistent Assad i den nye Afdeling Q kommer der straks nye spor frem til overfladen. Merete er nemlig ikke død. Hun er Kvinden i buret.
Skrivning: Bogen er ikke egnet til at læse lige før sengetid. Jeg blev direkte utilpas af bogen, hvilket ikke nødvendigvis er en dårlig ting, da det betyder, bogen har et levende sprog. Beskrivelserne i bogen er fantastiske!

Mine tanker mens jeg læste bogen: Jeg spurgte ofte mig selv: ''Hvem var det nu lige det var?'' Bipersonerne var så svære at holde styr på. Jeg havde det muligvis på den måde, fordi jeg ikke er vant til genren.
Min holdning: Bogen er ikke dårlig. Den interesserer mig bare ikke. Hver gang Carl Mørck var fortælleren, så talte jeg siderne indtil, Merete igen kom på banen. Jeg synes, bogen var for langtrukken, og at den hovedskyldige var for forudsigelig.
Bemærkninger
Filmen er dog vidunderlig realistisk! Man sidder på kanten af sofaen i ren og skær spænding gennem det meste af filmen. 
Billedet til venstre er signeringen fra Jussi, han skrev til mig i bogen til Bogforum 2014.
Den anbefales ikke

tirsdag den 24. november 2015

Mig før dig

Mig før dig af Jojo Moyes
Udgivet: 30.07.2013
Genre: Social realisme
Sider: 438
Forlag: Cicero
Antal stjerner: *****
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Dansk
Handling: Lou Clark er ikke den ordinære 26-årige type. Hun er hjemmeboende, går i vildt farverigt tøj og arbejder samtidigt på caféen The Buttered Bun. Ægte kærlighed er ikke en af beskrivelserne for sportsfreaken og kæresten Patrick. Hun bliver dog fyret og må ud på arbejdsmarkedet, hvilket ikke er en snild sag. I sidste ende kommer Lou dog til at være hjemmehjælper for Will Traynor. Han er som 35-årig lam i det meste af kroppen. Det er en stor omvæltning, når man går fra at have besteget Kilimanjaro. Lous jobbeskrivelse indebærer, hun skal gøre sit bedste for sikre, Will ikke vil begå selvmord.
Skrivning: Historien er spækket med kærlighed (også eksempelvis søskendekærlighed) og sarkasme. Det gør læseoplevelsen så dejlig! Konstant bliver der forklaret, hvad der sker, og hvad Lous holdning er til det. Et eksempel kan være: ''Jeg kunne ikke se hans mund, men han fik smilerynker ved øjnene. Jeg ville gerne have, de skulle blive ved med at være sådan.''
Mine tanker mens jeg læste bogen: Jeg elsker virkelig karakterne i bogen! De er (næsten) alle ekstremt elskværdige på hver deres måde! Man føler en stærk empati for specielt Will, og jeg elsker, når bøger giver mig den oplevelse. Klasseforskel spiller også en rolle, og det giver bogen lidt ekstra. 
Min holdning: Man kommer virkelig til at tænke over livets værdier. Trods jeg ikke har den fjerneste anelse om, hvordan det føltes at være lam, men er jeg, man altid kan gøre sig en vag forestilling. Trods Wills smerter og mangler smiler han stadig (dog ikke så meget). Jeg synes, bogen er så god! 
Bemærkninger: Mig før dig kommer i biografen i 2016. Jojo Moyes deltog faktisk til Bogforum 2014 i Bellacenteret, men jeg fik dsv. ikke en autograf.
Den skal læses!

søndag den 22. november 2015

Red Queen


Red Queen af Victoria Aveyard

Udgivet: 10.02.2015
Genre: Dystopisk science fiction
Sider: 388
Forlag: Orion Books
Antal stjerner: ****
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Engelsk
Handling: Tyven Mare Barrow lever i den usle by the Slits, som er en by for Reds. I modsætningen til Reds er der Silvers. De er til gengæld alle rige, magtfulde og har superkræfter. Mare bliver personligt hyret som tjener for kronprinsen Cal. Det viser sig, at Mare trods sit røde blod også har en superkraft. Hun ender med at bliver forlovet ind i den royale familie, men det er ikke uden konsekvenser...
SkrivningAveyard har formået at kombinere fantastiske beskrivelser og tankevækkende seancer. Det er henrivende, at næsten alle karakterne har en modpart, hvilket skaber en virkelig fed kontrast.
Mares tanker, følelser og personlige udvikling spiller en stor rolle, som man får et godt indblik i. 


Mine tanker mens jeg læste bogenJeg kan rigtig godt lide, den skubber lidt til samfundsbilledet og klasseforskellene. Der er en stor forskel, der gør man ubevidst tænker lidt mere over tingene i hverdagen.
Min holdningBogen er god! Jeg mener dog, den mangler lidt romance. Der er en masse potentiale til kærlighedsdrama, men det bliver ikke bragt så godt frem. 
Efter min mening er bogen uoriginal udover blodfarveforskellen. Det er på sin måde også godt, da det er noget, mange kan lide, men det er bare lidt kedeligt...
Alt i alt er bogen god, men den fanger mig ikke helt 100%, som gør den ''kun'' får fire stjerner.

Bemærkninger: Bogomslaget er så fint og smukt! 

Epic Reads (som er på min Blogroll & booktubers) har lavet en lille video, der beskriver bogen rigtig godt!

Den anbefales


Jeg håber ikke, sneen volder jer problemer!

- Thereza 

onsdag den 18. november 2015

Bogudsalg i København


Bogudsalg i København


Denne weekend, besøgte jeg hovedstaden. Planen var at komme på en masse sightseeing, men så gik vi forbi en kirke. Jeg er ateist, så kirker er ikke noget, jeg bruger tid på, før jeg kom forbi denne!
De havde nemlig bogudsalg! Hvert eneste bog kostede 25 kr. I alt fik jeg købt 10 bøger derinde, så jeg kom af med 250 kr. Det er sindsygt billigt! I Politikens Boghal så jeg dog Bogtyven, som jeg også investerede i. Jeg kom også et smut forbi Vangaards Antikvariat, der havde 50% på alle bøger.
Efter Bogforum havde jeg faktisk sagt til mig selv, jeg ikke måtte købe flere bøger i november. Det holdt dog knap så længe.

Her er listen over bøgerne, jeg købte:
  • Homer: The Odyssey
  • Anders Björkelid: Fortællingen om Blodet: Ildbærerne
  • Tom Wolfe: Back to Blood
  • Kimberly Derting: Body Finder - Ekkoets forbandelse
  • E. L. James: Fifty Shades Darker
  • Scott Westerfeld: Specials
  • Jacky Trevane: En god muslimsk hustru
  • Shannon Stoker: The Registry
  • Alison Weir: Elisabeth the Queen
  • Bernard MacLaverty: The Anatomy School
  • Kresley Cole: The Immortals After Dark - Kiss of a Demon King
  • Jules Verne: Rundt om Jorden
  • Khaled Hosseini: Under en strålende sol
  • Markus Zusak: Bogtyven

Dig og mig ved daggry

Dig og mig ved daggry af Sanne Munk Jensen og Glenn Ringtved
Udgivet: 22.10. 2013
Genre: YA
Sider: 309
Forlag: Gyldendal
Antal stjerner: ***
Originalsprog: Dansk
Sprog: Dansk
Handling: Den gode pige Louise føler sig tiltrukket af den mystiske irer Liam. De flytter sammen og er baggrundsmæssigt totale modsætninger. Trods dette stempler de dem selv som soulmates. Alt er perfekt, indtil Liam begynder at sælgestoffer. Lidt efter lidt begynder problemerne at stige parret til hovedet, og i sidste ende begår de selvmord. De bliver senere fundet, hvorefter man følger de pårørende igennem Louise.
Skrivning: Første kapitel handler om, parret bliver fundet i Limfjorden. I takt med kapitlerne skifter handlingen fra før/efter de begik selvmord. Det giver en vildt fed effekt med en masse suspence.
Mine tanker da jeg læste bogen: Der er nogle voldsomme ting i bogen, der virker lidt for ekstreme og derfor utroværdige. Jeg tror, forfatterne har gjort det bevidst for at vise, hvordan et ungdommeligt liv kan være, men det fungerer bare ikke helt ifølge mig.
Min holdning: Bogen viser, man ikke skal glemme sig selv for alt i verdenen. Der er en klar advarsel i bogen, som man virkelig tænker over, da man ser, hvor galt det kan gå. Mange følelser er på i spil i bogen, som man sætter meget fokus på, hvilket er en god ting.
Bemærkning: Denne bog læste jeg i forbindelse med skolen. Det er super dejligt, vi (for en gang skyld) læser noget fra nutiden, som også sætter mere fokus på emner, man funderer over i livet som teenager i dag.
Den anbefales ikke.

torsdag den 12. november 2015

Percy Jackson - And the Lightning Thief

Percy Jackson - And the Lightning Thief af Rick Riordan
Udgivet: Juni 2005
Genre: Fantastisk eventyrsroman baseret på den græske mytologi
Sider: 374
Forlag: Puffin Books
Antal stjerner: *****
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Engelsk
Handling: Pludselig er monstre ude efter 12-årige Percy, der ellers troede han levede i en helt normal verden.  Han ankommer til Camp Half Blood, der huser unge, som alle har det til fælles, at de har en gud som forælder. Guden Zeus tror, Percy har stjålet Zeus' lyn, så Percy får til opgave at finde den. På sit eventyr medbringer han vennerne Annabeth og Groover, der henholdsvis er Athenas datter og en satyr. På deres vej møder de bl.a. Medusa, hævngudinderne, Ares og Hades.
Skrivning: Noget af det bedste ved bogen er måden, hvorpå den er skrevet! Alt er detaljeret og spiller godt sammen. Percy fortæller historien til en, som giver én en fornemmelse af, at man er en del af selve historien.
Mine tanker mens jeg læste bogen: Ham Percy er da godt nok en sarkastisk lille gut! Bogen er legende let at komme igennem pga. hans sjove kommentarer og de vilde scener. Han tænker meget over alting og ADHD og ordblindhed som følge.
Min holdning: Denne bog er en af de bedste, jeg nogensinde har læst. Man lærer en masse om græsk mytologi og får et bedre indblik i de forskellige guders roller og væremåde.
Den SKAL læses!

onsdag den 11. november 2015

Lad mig gå

Lad mig gå af Helga Schneider
Udgivet: 2005
Genre: Nonfiktion
Sider: 138
Forlag: Mønstergården
Antal stjerner: ***
Originalsprog: Tysk
Sprog: Dansk
Handling: Helga blev som 4-årig forladt af sin mor Trudi, der bliver fangevogter i Waffen SS. 60 år efter kommer Helga til plejehjemmet, hvor Trudi er for at få svar. Hun vil høre om sin mors oplevelser som ansat i koncentrationslejeren Auschwitz-Birkenau. Vigtigst af alt vil hun vide, hvorfor Traudi forlod familien. For uanset hvad Helga gør kan hun ikke stoppe sit hjerte fra at indeholde en smule kærlighed blandt hadet til sin mor.
Skrivning: Bogen er meget detaljeret, hvilket er godt! Sproget i sig selv fanger mig dog ikke.
Mine tanker mens jeg læste bogen: Følelser, moral og etik spiller en stor rolle, da Helga konstant er i tvivl om, hvordan hun skal reagere i forhold til sin mor, hun ikke kender.
Min holdning: Jeg læser normalt ikke nonfiktion, men valgte alligevel at vælge den pga. man får en bedre indsigt i hvordan 2. verdenskrig påvirkede nazisterne og deres familier. Det bedste ved bogen er, man virkelig føler med Helga i hendes higen efter svar. 
Den anbefales

mandag den 9. november 2015

The Maze Runner

The Maze Runner af James Dashner
Udgivet: 06.10.2009
Genre: Dystopisk science fiction
Sider: 371
Forlag: Chicken House
Antal stjerner: ****
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Engelsk
Handling: Thomas befinder sig pludseligt i midten af en labyrint sammen med andre drenge. Ingen ved hvorfor de er der, og hvem de er, men de ved, de vil væk derfra. De vil ud af labyrinten. Hver dag ændres labyrinten lidt, og det er løbernes job at finde en udvej. Thomas bliver løber, men at være en løber er ikke uden tab…
Skrivning: Ofte kan man gætte sig lidt frem til, hvad der vil ske, men alligevel formår forfatteren at komme med en del plot twists, der virkelig fanger én. Slutningen er virkelig fed og leder op til flere bøger! Bogen er skrevet i et meget detaljeret og flydende sprog, der gør den nem at læse.
Mine tanker mens jeg læste bogen: Man følger med i alle Thomas' tanker og refleksioner, som gør, man føler, man kender ham. Der er mange stærke følelser, man kan perspektivere til nutidens liv.
Min holdning: The Maze Runner er vildt god, men jeg savner lidt romantik, der kan pifte bogen op. Bogen føltes nærmest kun som en god prolog, da man først i slutningen begynder at forstå hvilket univers, Thomas er havnet i.
Den anbefales helt klart!

søndag den 8. november 2015

Bogforum 2015

Bogforum 2015

Uden at lyve har jeg ventet et år på dette arrangement. Jeg var for første gang med sidste år, hvilket også var en stor succes! Min veninde Sarah og jeg har i ugerne op til denne weekend (06.11.2015-08.11.2015) sørget for transport, billetter og et program, vi fulgte.
Sidste år var vi også kun til Bogforum lørdag i omkring 6 timer. Det lyder måske ikke af meget, men man bruger en masse energi på at være oppe at køre over de mange bøger, gå rundt så meget og bruge penge.
Nogle af højdepunkterne på programmet var at P. C. Cast, Kristin Cast, Jan Guillou og Teri Terry.
Manden i ser på billedet er Jan Guillou ved siden af Linse Kessler. :P Han er forfatter af bl.a Brobyggerne, som jeg har fået signeret!

Bøger jeg fik signeret:
  • P. C. Cast / Kristin Cast: Redeemed
  • P. C. Cast / Kristin Cast: Nyx
  • Teri Terry: Shattered
  • Teri Terry: Mind games
  • Jan Guillou: Brobyggerne
  • Lene Kaaberbøl: Vildheks - Ildprøven
  Før Bogforum købte jeg bøger, som skulle signeres ved lejligheden, hvilket jeg har skrevet om i indlægget: Bogforum på vej
I Tellerups bod var der dog også bogen Nyx til 50 kr.! Den kom med hjem efter forfatterne havde skrevet en lille hilsen. 
Efter et forfatterinterview med Teri Terry var hun i Arnold Buscks bod. Inden det købte jeg Mind Games af hende, som hun signerede sammen med Shattered. Det var så fedt! Jeg elsker, man kan se forfatterne bag værker, som man selv har et nært forhold til. Det er dem, der har prikket til diverse følelser i dig som fx glæde og gråd. 
Alt i alt kom jeg af med 800 kr. for 13 bøger. Det er et helt okay beløb, som jeg gerne betaler for så mange gode bøger! Tre bøger har jeg fået gratis enten ved uddeling eller ved at vinde dem, så i alt udvidede jeg min bogreol med 16 bøger!

Bogforum er et fedt arrangement til både yngre og ældre. Inden for politikkens verden var Margrethe Vestager og Henrik Qvortruop at se lørdag. Folketinget havde også en stand, hvorfra de uddelte ting vedrørende EU og dets sammenhængen.  Kronprinsesse Mary kom også et smut forbi med nogle af børnene ved 11-tiden. Der var mange steder, hvor småbørn var målgruppen, så der blev solgt billedbøger og pixi bøger i stor stil!

Bøger jeg bragte med hjem:
  • Tamora Pierce: Løvindens sang - Alanna
  • Tamora Pierce: Løvindens sang - Gudindens hånd
  • Tamora Pierce: Løvindens sang - Kvinden der rider som en mand
  • Tamora Pierce: Løvindens sang - Den springende løvinde
  • Mirza Masroor Ahmad: Verdenskrise og vejen til fred
  • G. J. Meyer: Tudors
  • Sarah J. Maas: Throne of Glass
  • Jesse Andrews: Mig og Earl og den døende pige
  • Erin Morgenstern: Nattens cirkus
  • Bergljot Hobæk Haff: Den evige jøde
  • Cynthia Hand: Unearthly - Kald mig engel
  • Cynthia Hand: Unearthly - Det tabte paradis
  • Cynthia Hand: Unearthly - Vejen til helvede
  • P. C. Cast / Kristin Cast: Nyx
  • Teri Terry: Mind games

Natulv

Natulv af Cecilie Eken
Udgivet: 20.10.2015
Genre: Historisk thriller
Sider: 111
Forlag: Høst & Søn
Antal stjerner: *
Originalsprog: Dansk
Sprog: Dansk
Handling: Nethe bliver barnepige for lille Harald på en herregård i 1900-tallets Danmark. Rundt omkring i byen sker der besynderlige ting, som man mistænker ulven for at have gjort. Nethe slår sig sammen med Dagfred for at opklare diverse mysterier, som involverer hekse og ulve. 
Skrivning: Der er mange verber i bogen, som gør der sker en masse. Forfatteren skriver godt, men jeg føler, bogen mangler en gnist, der fanger mig.
Da bogen sluttede, var jeg faktisk i tvivl om, hvad der var sket, hvem der havde gjort hvad og hvad motivet var bag det. 
Mine tanker mens jeg læste bogen: Fedt der er nogle, som skriver historisk fiktion, der sker i Danmark! Jeg elsker, man får et indblik i, hvordan det var for tjenestefolkene i datiden.
Min holdning: For at være helt ærlig tror jeg, forfatteren har taget nogle serier og film som fx Downton Abbey, Tudemarie og Red Riding Hood, hvorefter hun har slået dem sammen. Bogen er alt for forvirrende, dog kan jeg godt lide, man selv kan prøve at løse mysterierne sammen med Nethe og Dagfred. 
Den anbefales ikke