lørdag den 5. marts 2016

Twilight the Graphic Novel

Twilight the Graphic Novel af Stephenie Meyer og Young Kim
Udgivet: 24.01.2012
Genre: Fantasy
Sider: 224
Forlag: Yen Pr
Antal stjerner**
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Dansk
Handling: Isabella Swan flytter til byen Forks for at bo hjemme hos hendes far. Byen er kedelig grå og kold, men på den lokale skole møder hun Edward, som hun øjeblikkeligt finder fængslende. Trods Edwards fortæller hende, hun er i fare, da han er en vampyr, så vælger hun alligevel at sætte sin lid til ham. De forelsker sig hovedkulds i hinanden. Farene lurer dog rundt om hjørnet, og det er starten på denne fantastiske serie Twilight.  
Skrivning: Karaktererne er ikke så veldetaljerede, som de burde være. En stor del af teksten fra den originale bog mangler, så det er kun de mest centrale handlinger, der er bragt til live i denne bog. Historien ville ikke give så meget mening for mig, hvis jeg ikke havde læst den originale bog først.
Tegningerne: Tegneren har illustreret sin egen fortolkning af personernes udseende, hvilket også pådutter læseren en ny måde at tænke på. Størstedelen af bogen er i sort/hvid, men ind imellem kommer der nogle enkelte farver såsom rød på blodpletter. Det skaber en god kontrast, jeg personligt er vild med. Dialogen er ikke overvældende, og man får også centrale dele af Bellas tanker at se. Det giver historien lidt dybde, som jeg føler, der er meget mangelfuld i denne version. Bogen og forholdene mellem personerne i bogen virker overfladisk, fordi denne bog er så forenklet.
Mine tanker mens jeg læste bogen: Forholdet mellem Isabella og Jakob kunne markeres yderligere, og samtidigt kunne rivaliseringen og traktaten mellem ulvene og vampyrene forklares bedre. 
Min holdning:Man får ikke alle de bedste detaljer med, og jeg føler der en gang i mellem bliver sprunget meget i scenerne. Det giver én en følelse af magtesløshed, for dette kan være en meget smuk fortælling.
Bemærkninger: Dette er en del af en tegneserie også kendt som en grafisk novelle, der tager handlingen i de originale Twilight-bøger.
Forfatteren Stephenie Meyer har for nyligt skrevet Liv og død, som er en genfortælling af den originale Twilight-historie, men dog med omvendte kønsroller. Bogen er skrevet i anledningen af Twilights 10-års jubilæum, men også for at modbevise at Bella er underdanig pga. hendes køn.
Den originale bog skal læses først, hvis denne grafiske novelle skal nydes!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar